Kviksølv

14. juni 2016

 

At kviksølv (Hg) er en voldsom gift, har været kendt siden den græske oldtid og formodentlig endnu tidligere. Det omtales af Hippokrates og sidenhen regelmæssigt op gennem historien. Bernardino Ramazzini omtaler i sin bog ”De Morbis Artificum” (som formodentligt er den første arbejdsmedicinske lærebog) de mange problemer med kviksølv: Minearbejderen i kviksølvminer, der ofte kun overlever i 3 år (de var som regel strafarbejdere), guldsmedenes sygdomme – når de arbejdede med lueforgyldning – med følger af kviksølvdampene, spejlmagerne med de mange sygdomme, især de der arbejdede med spejlbagside, de fik slagtilfælde. Den gale Hattemager i Alice in Wonderland, er kviksølvskadet og derfor – gal!

 

Mange informationer om kviksølv Hippokrates i oldtidens Grækenland, Bernardino Ramazzini’s lærebog er kun 305 år gammel. Med andre ord: Man har længe vidst, at kviksølvforgiftning giver sygdomme, akutte og kroniske. Alle er nøje beskrevet.

Og her kommer det yderst ejendommelige ved den nutidige tandlægeortodokse konklusion med hensyn til dette emne. Kviksølv er afsindigt farligt praktisk talt hvor som helst og i en hvilken som helst form. Det eneste sted, hvor det – ifølge de nutidige eksperter – slet ikke er farligt at opbevare kviksølv, er i tænderne!

Kviksølv i tænderne

Tandamalgam er en forbindelse af fortrinsvis sølv og cirka 50 % kviksølv. Omkring 1830 begyndte man at bruge det til tandfyldninger. Allerede i de umiddelbart følgende år bemærkede mange de skadelige virkninger, især skader på nervesystemet. Alligevel blev amalgam accepteret af praktisk talt alle tandlæger og deres patienter.

Kviksølvsforgiftning

Symptomerne på kviksølvforgiftning er meget ukarakteristiske, men centralt står unaturlig træthed, svimmelhed, styringsproblemer af arme og ben, smerter, dårlig hukommelse og koncentrationsevne, depressive symptomer, søvnløshed, irritabilitet, rastløshed, skyhed mm. Der kan være tåget eller flimrende syn, støj eller susen for ørerne (tinnitus), problemer med smags- og lugtesans, følelsesløshed i hænder, arme og ben, og problemer med tarmfunktion og urinveje. Mange ofte uspecifikke symptomer som kan forveksles med alt muligt andet.

Der findes forhøjet kviksølv ved sygdommen idiopatisk dilateret cardiomyopati (hjertet bliver forstørret og slapt), som man bland andet ser hos mennesker, der falder døde om under motionsløb. Niveauet af kviksølv kan hos dem være 2000 gange højere end normalt.

Udover den ovennævnte tilstand af kronisk kviksølvforgiftning, er der visse sygdomme, hvor mistanken om at kviksølv fra amalgam kan være en hovedårsag, synes nær en sandsynliggørelse. Alzheimers med senil demens er et dramatisk eksempel. I 1990 ventilerede amerikanske forskere for første gang muligheden for, at kviksølvforgiftning kunne forklare den alarmerende stigning i tilfælde af Alzheimers sygdom. Et forskningshold under ledelsen af prof. Boyd Haley påviste at kviksølvindholdet på obducerede Alzheimers patienter var ekstremt forhøjet i det hjerneområde, hvor man i forvejen ved at sygdommens ødelæggende effekt er særlig udtalt – nucleus basalis of Meynert. (9) Professor Boyd Haley har forsket i 18 år i kviksølvs skadelige virkninger og fundet, at der er en klar sammenhæng mellem kviksølv og Alzheimers demens. Både dampe fra metallisk kviksølv og organisk kviksølv er et kendt neurotoksisk nervegift.

Boyd Haley har undersøgt homogenater fra hjernedelen hippocampus hos Alzheimer ramte og det samme fra kontroller uden sygdommen. Zink og kviksølv forstærker hinandens giftvirkning på tubulin, og de samme gælder for bly og cadmium.

Det er derfor ikke muligt at fastsætte et ugiftigt niveau af kviksølv uden at kende til mængden af andre metaller, men sygdom på grund af amalgamforgiftning – også kaldt mikromerkurialisme og kronisk kviksølvforgiftning – må anses mere udbredt end tidligere antaget.

Diagnosen kronisk kviksølvforgiftning kan afkræftes, ved målinger af kviksølv i blod og urin, men forskere der har studeret emnet, er imidlertid næsten enstemmigt enige om, at der er en ringe sammenhæng mellem kviksølvs niveau i blod og udskillelse af kviksølv i urinen i forhold til toksiske virkninger. (16, 17, 18)

For at konstatere kviksølvsforgiftning er en mobilisationstest påkrævet i udredning af disse patienter, da niveauet af kviksølv bedst kan konstateres med analysen af urin både før og efter administration af stoffet Penicillamin. Uden et kelerende stof vil det ophobede metal i de forskellige væv ikke vise sig i væsentlig grad i urin eller blod. (25).

Udover sin diagnostiske betydning, kan Penicillamin bruges som et vigtigt behandlingsmiddel. Ved kronisk kviksølvforgiftning, hvor skaden i nervesystemet er primær, har C-Vitamin og eller Penicillamin-terapi forbedret neurasteniske symptomer såsom søvnforstyrrelser, nervøsitet, hovedpine, paræstesierog gigtsmerter(26, 27, 28). C-vitamin behandling, som er et led i afgiftningsterapi, er desuden et værdifuld supplement til metal-chelation med Penicillamin.

Som et stærkt biokemisk stof vil Vitamin C infusion reducere divalent Hg++ ved optagelse af en elektron, Hg´s skadelig pro-oxidante form der bindes til cellevægens SH-grupper til monovalent Hg+, som er ikke i stand til at binde sig til SH-grupper på proteinforbindelser i cellevægen, og hermed assisterer Penicillamin-mobilisation. (42, 43, 44) Som antioxidant vil askorbinsyre dermed nedsætte Hg++s toksiske aktivitet og medførende reduceret frie radikaler.

Kviksølv og andre giftige kemikalier skyller ind over os, og vi kan kun værge os med individuel behandling. Afgiftning og chelation er nøglen til det 21. århundredes sundhedspleje

 

Litteratur:

1. Grandjean P. Mikromerkurialisme Ugeskr.f.Læger; 1990, 152: 1388-89.

2. Redhe O, Pleva J. Recovery from Amyotrophic Lateral Sclerosis and from Allergy after removal of Dental Amalgam Fillings. Int J Risk Safety Medicine; 1994, 4: 229-236.

3. Feddersen S. Amalgamforgiftning – en medicinsk realitet. Ugeskr. f. Læger; 1990, 152: 2185-86.

4. Berglund F. “150 Years of Amalgam”. Bio-Probe; 1995, Orlando Florida (Fax: 407-299-4149).

5. Hamre HJ. “Amalgam og Sygdom”, Vidarforlaget; 1993, Oslo.

6. Vimy MJ and Lorscheider FL. Intraoral air mercury released from dental amalgam. J Dent Res; 1985, 64 (8): 1069-71.

7. Stock A. Die Gefärlichkeit des Quecksilberdampfes. Z Anggew Chem; 1926, 39: 461-88.

8. Wenstrup D et al. Trace Element Imbalances in Isolated Subcellular Fractions of Alzheimer´s Disease Brains. Brain Res; 1990, 553: 125-131.

9. Duhr E et al. Hg²+ Induces GTP-tubulin Interactions in Rat Brain Similiar to those Observed in Alzheimers Disease. FASEB 75th annual meeting, April 21-25 1991, Abstract 493.

10. Hanson M, Brodén G. Sygdomme og Kviksølvpåvirkning. Tandvårdsskadeforbundet, 1/1993

11. Bjorklung G. Mercury as a Potentiel Source for the Etiology of Alzheimers Disease. Trace Elements Med; 1991, 8 (4): 208.

12. Strubelt O. Ursachen von Erschopfungszustanden, Padiatrische – Praxis. 42 541 1991.

13. Zhang J. Clinical observations in ethyl mercury chloride poisoning. Am. J. Ind. Med.; 1984, 5 (3) 251-258.

14. Jørs E, Andersen KW, Jepsen JR. Mikromerkurialisme og Lægeetik. Ugeskr Læger; 1995, 157, 13: 1866-67.

15. Hickel R, Meier C, Schiele R, Raab W, Petschelt A. Nebenvirkungen von Amalgam? Eine interdisziplinäre Studie. Dtsch.Zahnärztl. Z.; 1991, 46 (8) 542-544.

16. Goldwater LJ. The Toxicology of Inorganic Mercury. Annals NY Acad Sci; 1957, 65: 498-503.

17. Perger F. Belastungen durch toxische Schwermetalle – ihre Folge für die Abwehrlage des Menschen. Z. Ärztl. Fortbild.; 1993, 87 (2): 157-163.

18. Köstler W. Immunologische und Spektralanalytische Veränderungen durch Quecksilbermobilisierung aus Amalgamfüllungen. Dtsch. Zschr. f. Biol. Zahnmed.; 1991, 7 (1) 27-32.

19. tt KHR. Die messung der Quecksilberbelastung im Speichel. Dtsch. Zahnärzti. Z.; 1993, 48 (3) 154-157.

20. Godfrey ME. Dental amalgam – a potentially toxic source of mercury? NZ Science Review; 1992, 49 (2): 52-56.

21. Perger F. Belastungen durch toxische Schwermetalle – ihre Folge für die Abwehrlage des Menschen. Z. Ärztl. Fortbild.; 1993, 87 (2): 157-163.

22. Zhang J. Clinical observations in ethyl mercury chloride poisoning. Am. J. Ind. Med.; 1984, 5 (3) 251-258.

23. Daunderer M. Quecksilbervergiftungen durch Amalgam – Leitsyptom: Kopfschmerzen. Forum des Praktischen und Allgemeinarztes; 1989, 28 (3) 89-91.

24. Hultman P, Johansson U, Turley SJ, Lindh U, Enestrøm S, Pollard KM. Adverse Immunological Effects and Autoimmunity Induced by Dental Amalgam and Alloy in Mice. FASEB J; 1994, 8: 1183-1190

26. Daunderer M. Handbuch der Umweltgifte. Ecomed-Verlag, 1990.

27. Daunderer M. Die Amalgam Vergiftungund ihr Medizinischen Folgen. Forum des Praktischen und Allgemeinarztes; 1991, 30 (2) 44-66.

28. Köstler W. Immunologische und Spektralanalytische Veränderungen durch Quecksilbermobilisierung aus Amalgamfüllungen. Dtsch. Zschr. f. Biol. Zahnmed.; 1991, 7 (1) 27-32. Tilbage

29. Treusch R. Darm und Immunsystem aus zahnärztlicher Sicht. Dtsch. Zschr. f. Biol. Zahnmed.; 1993, 9 (2) 67-74. Tilbage

30. Environmental Health Criteria 118: Inorganic Mercury. World Health Organization, Geneva; 1991, 112. Tilbage

31. Mokranjac M, Petrovic C. Vitamin C as an Antidote in Poisoning by Fatal Doses of Mercury. Comptes Rendus Hebdomadaires des Seances de L´Academie des Sciences; 1964, 258: 1341-1342.

32. Levander OA. Nutritional Factors in Relation to Heavy Metal Toxicants. Federation Proceedings; 1977, 36 (5), 1683-7.

33. Hill CH. Interactions of Vitamin C with Lead and Mercury. N Y Acad Sci; 1980, 263-266.

34. Lewin S. Vitamin C: Its Molecular Biology and Medical Potential. Academic Press; 1976, side 89.

35. Lewin S. Ibid, side 90.

36. Clarkson TW. Overview of Mercury Vapor Toxicity, Toxicokinetics, and Critical Target Organs. Fundam Appl Toxicol; 1992, 19, 319-329. Also: 1992 Annual Meeting in Seattle (24.02.92), Society of Toxicology, Abstract 243.

37. Kurahashi K. Okayama Igakkai Zasshi. 1989, 101 (5-6): 603-12



25. april 2025
Histamin fungerer både som et hormon, et signalstof i immunforsvaret og en neurotransmitter i hjernen. Det er involveret i mange tilstande, herunder migræne, overskud af mavesyre, POTS, fibromyalgi, ME/CFS, ADHD, menstruationssmerter, PMD, “hjernetåge” og hypermobilitet. Histamin påvirker således både immunsystem, nervesystem, fordøjelse og kredsløb. Selvom histamin ofte kun omtales i forbindelse med allergiske reaktioner, viser nyere viden, at forhøjede niveauer også kan have betydning for en bred vifte af kroniske og systemiske lidelser. Effekten af histamin beror på, hvilken histaminreceptor (H1, H2, H3 eller H4) der aktiveres. Derfor kan det have meget forskellige virkninger i eksempelvis hjerte, hud, tarme, mavesæk, lunger eller hjerne. Symptomer på for højt histamin En del mennesker oplever høje histaminniveauer uden at være klar over, at det er en mulig grund til deres symptomer. Her er nogle tilstande, der ofte sættes i forbindelse med overskydende histamin: • Migræne • For meget mavesyre og refluks • Fibromyalgi • Kroniske smerter • ADHD • Menstruationssmerter, præmenstruel dysfori (PMD) og endometriose • Kognitive problemer eller “hjernetåge” • Åndenød (dyspnø) • Kløe og nældefeber • Rhinitis (tilstoppet eller løbende næse) • Rødmen og rosacea • Lavt blodtryk • Høj puls eller uregelmæssig hjerterytme • Kronisk træthedssyndrom (ME/CFS) • Hypermobilitet • Hævelser (især i læber, tunge eller svælg) • Fordøjelsesproblemer som diarré og oppustethed • Kvalme og opkast • Ehlers-Danlos Syndrom (EDS) • Posturalt ortostatisk takykardisyndrom (POTS) • Long Covid Histaminintolerance, MCAS og mastocytose For at forstå, hvordan histamin kan udløse så mange forskellige symptomer, er det vigtigt at kende forskellen mellem histaminintolerance , mastcelleaktiveringssyndrom (MCAS) og mastocytose . Histaminintolerance • Definition : Opstår, når der ophobes for meget histamin i kroppen, fordi det ikke nedbrydes korrekt, eller fordi der dannes for meget. • Årsag : Lav aktivitet af enzymerne DAO (diaminoxidase) og HNMT (histamin-N-methyltransferase), som er ansvarlige for at nedbryde histamin. • Forværrende faktorer : o Histaminrige fødevarer (fx fermenterede produkter, rødvin, chokolade, tomater). o Tarmdysbiose, hvor visse bakterier danner ekstra histamin. o Hormonelle udsving (fx højere østrogen i forhold til progesteron). o Langvarig stress, som øger histaminfrigivelsen fra mastceller og mindsker enzymaktivitet. Mastcelleaktiveringssyndrom (MCAS) • Definition : En mere kompleks immunologisk tilstand, hvor mastceller frigiver store mængder histamin og andre inflammatoriske stoffer helt ureguleret. • Følger : Systemisk inflammation, der kan påvirke flere organer samtidig. • Typiske sammenhænge : o Autoimmune sygdomme o Hypermobilitet og bindevævslidelser (fx EDS) o POTS og andre former for dysautonomi o Neuroinflammatoriske tilstande som ADHD og ME/CFS Mastocytose • Definition : Her ses et markant øget antal mastceller i kroppen, ofte grundet en mutation i cKIT-receptoren, som styrer mastcellers vækst. • Typiske ophobningssteder: Hud, knoglemarv og mave-tarmsystem. • Bemærkning : Selvom symptomerne kan minde om dem ved MCAS, er mastocytose mere sjælden og knyttet til selve mængden af mastceller. Histamin og udvalgte lidelser Migræne Histamin kan udvide blodkar og bidrage til inflammation. Mange migrænepatienter oplever, at histaminrige fødevarer eller hormonelle svingninger kan fremprovokere anfald. For meget mavesyre og refluks Histamin stimulerer mavesyreproduktion via H2-receptorer i mavesækken. For høje histaminniveauer kan dermed give overskud af mavesyre og refluks. POTS og hjertekredsløb Ved POTS slår hjertet for hurtigt, når man rejser sig op. Histamin dilaterer blodkarrene og kan derfor medføre et fald i blodtrykket, hvilket forværrer symptomer som svimmelhed og træthed. Fibromyalgi og ME/CFS Mange med fibromyalgi eller kronisk træthedssyndrom har forøget mastcelleaktivitet, hvilket kan give muskelsmerter, kognitive problemer og søvnforstyrrelser. ADHD Histamin fungerer også som neurotransmitter i hjernen og kan påvirke opmærksomhed og impulsivitet. Flere studier antyder, at ubalancer i histamin kan forværre ADHD-symptomer. Menstruationssmerter, PMD og endometriose Østrogen fremmer frigivelse af histamin og hæmmer dets nedbrydning, mens progesteron gør det modsatte. Dette kan forstærke menstruationssmerter samt symptomer ved PMD og endometriose. ’Vathjerne’ Mennesker med histaminintolerance eller MCAS beskriver ofte hjernetåge og udmattelse. Dette kan skyldes betændelsesreaktioner i hjernen samt ændret blodgennemstrømning. Hypermobilitet og EDS Mastceller er rigelige i bindevæv, og ved overdrevet histaminfrigivelse ses smerter, hævelser og øget følsomhed i muskler og led, hvilket kan forværre generne ved hypermobilitet og EDS.
20. marts 2025
Testosteron er ofte forbundet med muskelopbygning og libido, men det spiller også en afgørende rolle for hjertesundheden. Forskning peger på, at et optimalt testosteronniveau kan reducere risikoen for hjertesygdom, fremme bedre blodkarfunktion og understøtte en sund kolesterolbalance. Der findes dog også studier, der antyder en mulig sammenhæng mellem testosteron og øget kardiovaskulær risiko. Ifølge de nuværende retningslinjer fra American Urological Association (AUA) er der ikke en endelig konklusion på, om testosteron øger eller mindsker den kardiovaskulære risiko. Med det sagt er der bred enighed om, at TRT (Testosterone Replacement Therapy) eller anden hormonbehandling (HRT) bør ske med god regulering, grundige forundersøgelser og tæt opfølgning. Når behandlingen håndteres professionelt, vurderes risiciene at være meget lave – i modsætning til situationer, hvor man selv eksperimenterer med præparater uden lægefaglig vejledning. Testosteron alene er ikke hele løsningen For at sikre en vellykket hormonbehandling, er det sjældent nok kun at fokusere på én faktor. Udover testosteron er der flere afgørende elementer, man bør inkludere: Præ-hormoner Eventuelle infektioner (bakterielle, virale eller parasitære) Basal biokemi (f.eks. næringsstatus, lever-, nyre- og skjoldbruskkirtelfunktion) Mineraler og vitaminer (som zink, magnesium, D-vitamin m.fl., der alle kan påvirke hormonbalancen) Livsstilsfaktorer (kost, motion, søvn, stressniveau) Kun ved at have alle disse elementer med i den samlede vurdering kan man sikre, at TRT eller HRT tilpasses individuelt, og at de fulde fordele ved behandlingen udnyttes, uden at risikoen øges. Nøglefordele for Hjertet ved Optimalt Testosteron Øget produktion af kvælstofilte (Nitric Oxide) Fremmer vasodilation, sænker blodtrykket og forbedrer blodcirkulationen. Bedre ilttilførsel via røde blodlegemer Sikrer effektiv ilttransport rundt i kroppen, hvilket gavner både muskler og organer. Regulering af inflammation Modvirker ophobning af plak i blodkarrene og reducerer kronisk betændelsestilstand. De bagvedliggende mekanismer Forbedret endotel-funktion Testosteron bidrager til, at det indre lag i blodkar (endotelet) holder sig sundt og smidigt, så karrene ikke stivner. Regulering af lipidprofil Et optimalt testosteronniveau kan hjælpe med at holde LDL (det “dårlige” kolesterol) nede og øge HDL (det “gode” kolesterol). Anti-inflammatorisk effekt Hæmmer kroniske tilstande, der ofte er forbundet med hjertekarsygdom. Vigtigheden af Balance For lavt testosteron - Kan øge risikoen for fedme, insulinresistens og forhøjet inflammation—alle faktorer, der belaster hjertet. For højt testosteron - Overforbrug af eksogene (kunstige) hormoner kan øge blodets viskositet, hvilket forhøjer risikoen for blodpropper og hjertestress. Dette ses især, når man “leger” med TRT/HRT på egen hånd uden lægeligt opsyn. Optimale intervaller (nmol/L) Mænd : Ca. 24–38 nmol/L (total testosteron) Kvinder : Ca. 1,2–1,6 nmol/L (total testosteron) (Bemærk, at individuelle behov kan variere, og at referencer kan afhænge af det anvendte laboratorie.) Nyere evidens og ekspertperspektiv TRAVERSE-studiet (NEJM, 2022) Dette studie viste, at mænd i risikogruppen for hjertekarsygdom, der modtog testosteronbehandling, ikke oplevede en øget risiko for alvorlige hjertetilfælde (MACE) . Det bemærkes dog, at der endnu ikke er klare beviser for, hvordan denne behandling påvirker helt raske mænd, som behandles for at nå højere testosteronniveauer. Klinisk Vejledning Mange urologer og endokrinologer vurderer, at TRT/HRT kan være sikkert og potentielt gavnligt for hjertet, forudsat at behandlingen påbegyndes efter en grundig forundersøgelse. Retningslinjerne fra AUA understreger, at evidensen stadig ikke entydigt fastslår, om testosteronbehandling øger eller mindsker risikoen for hjertesygdom. Ved en seriøs behandling med nøje overvågning og hyppige kontroller vurderes risikoen imidlertid at være minimal. Reference https://consensus.app/papers/long-term-cardiovascular-safety-of-testosterone-therapy-a-hackett/9a41b97126d557cc93980e99cc95e51e/ Fordele ved TRT/HRT Forbedret livsstil Mænd, der behandles for testosteronmangel, får ofte mere energi, bedre humør og øget motivation, hvilket fører til bedre træningsvaner og en generelt sundere livsstil. Fysiske fordele Kombineret testosteronterapi og styrketræning kan forkorte restitutionstiden og øge træningsintensiteten—faktorer, der også kan påvirke kredsløbet positivt. Insulinfølsomhed Et optimalt testosteronniveau kan forbedre insulinfølsomheden og dermed understøtte hjerte-kar-sundheden. Tryghed og opfølgning Ved korrekt og overvåget TRT/HRT er risikoen for bivirkninger som blodpropper, forhøjet hæmatokrit og hormonelle ubalancer væsentligt lavere end ved selvmedicinering. Patienten skal have en grundig vurderingaf både fordele og ulemper. Livsstilsstrategier for Hormonsundhed (og Hjertesundhed) Kost og næringsstoffer Spis næringstæt mad: proteiner, grøntsager, frugt og sunde fedtstoffer (omega-3). Sørg for zink, magnesium og D-vitamin, der alle understøtter et sundt testosteronniveau. Motion og styrketræning Regelmæssig modstandstræning kan stimulere den naturlige produktion af testosteron. Kombinér med konditionstræning for at styrke både hjerte og kredsløb. Søvn Prioritér 7–8 timers kvalitetssøvn. Mangel på søvn øger kortisol og kan sænke testosteronproduktionen. Stresshåndtering Langvarig stress kan øge kortisol, der har en negativ effekt på testosteron. Overvej meditation, yoga eller mindfulness. Undersøg for eventuelle infektioner Skjulte infektioner kan øge kroppens inflammation og belaste hormonsystemet. Opspor og behandl dem i samarbejde med en sundhedsudbyder. Moderation og balance Undgå overforbrug af eksogent testosteron eller andre præstationsfremmende midler. Løbende kontrol af bl.a. hæmatokrit (blodets tykkelse) er vigtigt for at forebygge komplikationer. Konklusion Testosteron er ikke kun et “performance-boost”; når det anvendes ansvarligt og under professionel vejledning som TRTeller anden hormonbehandling (HRT), kan det også være afgørende for hjertesundheden. Ved at opretholde sunde testosteronniveauer gennem en alsidig kost, regelmæssig motion, tilstrækkelig søvn og stresshåndtering styrkes både hormonsystemet og hjertet. Det er samtidigt altafgørende at huske, at testosteron alene ikke udgør en komplet TRT/HRT-behandling. For at sikre optimale resultater bør andre faktorer som præhormoner, infektioner, mineraler og vitaminer samt basal biokemi også vurderes. Som altid anbefales det at samarbejde med en kompetent sundhedsudbyder, der kan give en individuel vurdering af potentialet ved testosteronbehandling. Med den rette information og en proaktiv tilgang kan du trygt nyde godt af testosteronets positive effekter og minimere eventuelle risici, så du opnår et længere, sundere og mere energifyldt liv.
6. november 2023
Myte: Al kolesterol er skadeligt. Fakta: Visse typer kolesterol er nødvendige for god sundhed. Kroppen har brug for kolesterol til vigtige funktioner som produktion af hormoner og celleopbygning. Kolesterol transporteres i blodet af lipoproteiner.
Se Mere