Højdosis intravenøs C-vitamin-behandling er en lovende kræftbehandling

5. marts 2026

Ny oversigtsartikel med grundig analyse kan forhåbentlig øge den offentlige interesser for denne sikre og bivirkningsfrie kræftbehandling.


For et par uger siden kunne man læse ovenstående overskrift, publiceret i Genes & Diseases af Zhao et al., (https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2352304225002314?via%3Dihub).


Normalt ville man forvente en sådan overskrift formuleret noget i retning af ”en ny, lovende behandling….”, men det kan man ikke her, for behandlingen er bestemt ikke ny. C-vitamin (ascorbinsyre) har været genstand for intens debat i kræftforskningen siden 1950'erne. Ja, faktisk skal vi 90 år tilbage til 1936, hvor den senere navnkundige professor i pædiatri på Rigshospitalet Preben Plum publicerede en videnskabelig artikel i Ugeskrift for læger, hvori han beskriver remission af leukæmi efter intravenøs behandling med C-vitamin (IVC). Men interessen blev for alvor vakt i 1970'erne af Cameron og nobelprisvinderen Linus Pauling, der rapporterede om stærkt forlænget overlevelse hos kræftpatienter behandlet med IVC. Interessen stoppede imidlertid, efter at Mayo-klinikken lavede et par studier med peroral C-vitaminbehandling, som naturligvis ikke havde nogen effekt. Når jeg skriver ”naturligvis”, så er det fordi, en oral dosering er umulig i de doser, det teoretisk ville kræve for at opnå den samme koncentration i blodet. 


Intravenøs eller oral indtagelse: Jeg kan illustrere det ved følgende: For at C-vitamin skal have anti-cancer-effekt, kræver det en serum-koncentration på 3,5g/l (gram pr liter). Vi har 5 l blod plus i hvert fald 5 liters vævsvæske mellem cellerne. For at koncentrationen i disse 10 liter skal komme op på 3,5g/l kræver det intravenøs infusion af minimum 35 g. Da halveringstid er kort og turnover er hurtig, så skal der kontinuerligt tilføres C-vitamin i blodbanen, så denne koncentration kan opretholdes i 2-3 timer. Det betyder, at man typisk giver en infusion med 75-100g over 3 timer. Dette er fuldstændigt uden andre bivirkninger end lidt svie på indstiksstedet. Og det kan man regulere sig ud af.


Hvad så med at spise det? Med en optagelighed fra oral indtagelse på omkring 50%, så kan vi hurtigt regne ud, at hvis man teoretisk set skulle op på samme koncentration i blodet, så skulle man altså spise 150-200g C-vitamin over et par timer. For det første er det umuligt. For det andet vil mave-tarmsystemet bryde sammen, så man ville aldrig komme længere end til 15-20g, før man fik en voldsom diarré. Med andre ord, så er det ikke muligt at spise C-vitamin, så man kan opnå en antitumor effekt i kroppen.

Det beskrives også i artiklen, at man ved oral indtagelse maksimalt kan opnå en plasma-koncentration på ca. 220 μmol/l, hvorimod man ved IV administration går uden om tarmens fysiologiske barriere, hvorved man kan opnå plasma-koncentration på 20-30 mmol/l, hvilket er 100 gange så høj plasmakoncentration. Og det er nødvendigt for at opnå en direkte celledræbende effekt på kræftceller.


Anti-tumor mekanismer:  Artiklen identificerer fire primære mekanismer, hvorigennem IV C-vitamin bekæmper kræft:


1. Pro-oxidativ aktivitet (Celledrab via frie radikaler)

Det er velkendt, at C-vitamin i lave doser fungerer som en antioxidant, men ikke særligt kendt, at det i høje doser fungerer som en pro-oxidant, -altså skaber frie radikaler (specielt i cancerceller som har et ringe antioxidant-forsvar).


  • Jern-afhængig ROS-generering: Kræftceller indeholder ofte store mængder af frit jern (labilt jern). IVC reagerer med dette jern og producerer H2O2, som via Fenton-reaktionen danner hydroxylradikaler (OH*). Disse radikaler skader kræftcellernes mitokondrier, DNA og cellemembraner, hvorved cellen dør.


  • Selektivitet: Normale celler har et effektivt forsvar (bl.a. katalase), der nedbryder OH*, mens kræftceller oftest mangler dette forsvar, hvilket gør dem sårbare.


2. Metabolisk (Warburg-effekten)


Kræftceller med specifikke mutationer (f.eks. KRAS eller BRAF) overudtrykker glukosetransportøren GLUT1.


  • DHA molekylet (den oxiderede form af C-vitamin) ligner glukose og optages via GLUT1.


  • Inde i cellen omdannes DHA tilbage til ascorbat, hvilket opbruger cellens depoter af NAD+ og glutathion. Dette fører til et metabolisk kollaps, hvor energiproduktionen stopper, og cellen dør.



3. Epigenetisk regulering


IVC fungerer som en vigtig cofaktor for TET-enzymer, der styrer DNA-demethylering.


  • Kræftceller "slukker" ofte for tumor-suppressorgener via hypermethylering.


  • IVC kan genaktivere disse gener ved at fremme TET-aktivitet, hvilket bremser tumorvækst og fremmer celledifferentiering.


4. Immunmodulering


IVC forbedrer immunforsvarets evne til at genkende og dræbe kræftceller ved at:


  • Øge infiltrationen og aktiviteten af CD8+ T-celler og NK-celler (Natural Killer cells).


  • Sænke effekten af PD-L1 (et protein, kræftceller bruger til at "skjule" sig for immunsystemet).


  • Fungere synergistisk med moderne immunterapi (checkpoint-inhibitorer).


Synergi med standardbehandling


Hidtidig forskning har vist, at IVC er mindre effektivt som monoterapi, men fremragende i kombination med:

Effekt af IVC:


Stråleterapi: Fungerer som en "radiosensitizer" (gør kræftceller mere følsomme) og beskytter samtidig normalt væv mod stråleskader (som f.eks. lungefibrose).


Kemoterapi: Øger effekten af kemoterapeutika som cisplatin og carboplatin ved at svække kræftcellernes antioxidantforsvar.


Målrettet terapi: Forstærker effekten af f.eks. EGFR-hæmmere ved at skabe ubalance i kræftcellernes redox-status.

Immunterapi: Forbedrer responsraten på PD-1/CTLA-4 blokade ved at ændre tumormikromiljøet.


Tidlige fase I og II kliniske studier har bekræftet:


1. Høj sikkerhed:  Intravenøs C-vitamin tolereres godt, selv i doser op til 1,5 g/kg kropsvægt.


2. Livskvalitet: Patienter rapporterer færre bivirkninger fra kemoterapi (mindre træthed, færre mave-tarm-problemer og bedre appetit), når de samtidigt får IVC.


3. Udfordringer: Resultaterne for længere overlevelse er stadig inkonsistente i fase II studier, hvilket har bremset overgangen til store fase III studier. Dette skyldes sandsynligvis forskelle i dosering, hyppighed og patientvalg.


Udfordringer og fremtidige anbefalinger


For at intravenøs C-vitamin-behandling skal blive en standardiseret del af kræftbehandlingen, peger artiklen på flere kritiske punkter:


Optimal dosering:  Man diskuterer stadig dosering, så der mangler konsensus om, hvorvidt man skal dosere efter kropsvægt eller op til et specifikt plasmaniveau. 


Patientselektion: Fremtidige studier bør fokusere på patienter med specifikke genetiske markører (f.eks. KRAS-mutationer eller lavt TET2-niveau), som teoretisk set bør have stor gavn af behandlingen.


Timing: Rækkefølgen af administration (før, under eller efter kemoterapi) er afgørende og endnu ikke fuldt optimeret, hvorfor der mangler konsensus.


Risici: Tidligere har man været bekymret for den teoretiske risiko for nyresten, men denne teori er for længst afkræftet. Derimod er der en reel risiko for de patienter, der måtte lide af Glucose-6-fosfatase-dehydrogenase-mangel (G6PD), som risikerer blødning ved IVC. Dette kan dog let undgås ved test eller forsigtig opstart. 


(Bemærkning fra undertegnede: Gennem mere end 30 år har jeg givet omkring 100.000 IVC-behandlinger uden ét eneste tilfælde af nyresten eller G6PD-blødning. Hos danskere er forekomsten af G6PD-mangel 0,1%, hvorimod den er 10-20% hos indvandrere fra Mellemøsten, hvorfor man skal være særligt opmærksom her).


Konklusion


Højdosis intravenøs behandling med C-vitamin har været brugt igennem de sidste 50 år uden for det ortodokse sundhedsvæsen og uden den store offentlige interesse, men er nu genopstået som en seriøs kandidat i behandlingen af kræftsygdomme. Behandlingens unikke evne til at fungere som et pro-oxidativt værktøj, der selektivt rammer kræftcellers metabolisme og epigenetik, gør det til en lovende adjuverende terapi. Der er ikke tale om en mirakelkur, men alt tyder på, at det kan forbedre effekten af eksisterende behandlinger og mindske patienternes lidelser under forløbet.


Refs:


Zhao H et al, Genes & Diseases (2026) 13, 101742. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2352304225002314?via%3Dihub

Plum P, Thomsen S, Remission under forløbet af akut, aleukæmisk leukæmi, 1936 Ugeskr Læg Særtryk 98.årg. 1062-1067.

Bodeker KL et al, (2024) A randomized trial of pharmacological ascorbate, gemcitabine, and nab-paclitaxel for metastatic pancreatic cancer, Redox Biology, Vol.77, Nov-2024, 103375

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2213231724003537?ref=pdf_download&fr=RR-2&rr=9cce1dfc69066707

Testosteron og Type 2-diabetes: Den oversete sammenhæng med klinisk potentiale

16. juli 2025
Den globale stigning i type 2-diabetes (T2D) ledsages af faldende testosteronniveauer hos mænd.

Histamin – Mere end et stof ved allergi

25. april 2025
Histamin fungerer både som et hormon, et signalstof i immunforsvaret og en neurotransmitter i hjernen. Det er involveret i mange tilstande, herunder migræne, overskud af mavesyre, POTS, fibromyalgi, ME/CFS, ADHD, menstruationssmerter, PMD, “hjernetåge” og hypermobilitet. Histamin påvirker således både immunsystem, nervesystem, fordøjelse og kredsløb. Selvom histamin ofte kun omtales i forbindelse med allergiske reaktioner, viser nyere viden, at forhøjede niveauer også kan have betydning for en bred vifte af kroniske og systemiske lidelser. Effekten af histamin beror på, hvilken histaminreceptor (H1, H2, H3 eller H4) der aktiveres. Derfor kan det have meget forskellige virkninger i eksempelvis hjerte, hud, tarme, mavesæk, lunger eller hjerne. Symptomer på for højt histamin En del mennesker oplever høje histaminniveauer uden at være klar over, at det er en mulig grund til deres symptomer. Her er nogle tilstande, der ofte sættes i forbindelse med overskydende histamin: • Migræne • For meget mavesyre og refluks • Fibromyalgi • Kroniske smerter • ADHD • Menstruationssmerter, præmenstruel dysfori (PMD) og endometriose • Kognitive problemer eller “hjernetåge” • Åndenød (dyspnø) • Kløe og nældefeber • Rhinitis (tilstoppet eller løbende næse) • Rødmen og rosacea • Lavt blodtryk • Høj puls eller uregelmæssig hjerterytme • Kronisk træthedssyndrom (ME/CFS) • Hypermobilitet • Hævelser (især i læber, tunge eller svælg) • Fordøjelsesproblemer som diarré og oppustethed • Kvalme og opkast • Ehlers-Danlos Syndrom (EDS) • Posturalt ortostatisk takykardisyndrom (POTS) • Long Covid Histaminintolerance, MCAS og mastocytose For at forstå, hvordan histamin kan udløse så mange forskellige symptomer, er det vigtigt at kende forskellen mellem histaminintolerance , mastcelleaktiveringssyndrom (MCAS) og mastocytose . Histaminintolerance • Definition : Opstår, når der ophobes for meget histamin i kroppen, fordi det ikke nedbrydes korrekt, eller fordi der dannes for meget. • Årsag : Lav aktivitet af enzymerne DAO (diaminoxidase) og HNMT (histamin-N-methyltransferase), som er ansvarlige for at nedbryde histamin. • Forværrende faktorer : o Histaminrige fødevarer (fx fermenterede produkter, rødvin, chokolade, tomater). o Tarmdysbiose, hvor visse bakterier danner ekstra histamin. o Hormonelle udsving (fx højere østrogen i forhold til progesteron). o Langvarig stress, som øger histaminfrigivelsen fra mastceller og mindsker enzymaktivitet. Mastcelleaktiveringssyndrom (MCAS) • Definition : En mere kompleks immunologisk tilstand, hvor mastceller frigiver store mængder histamin og andre inflammatoriske stoffer helt ureguleret. • Følger : Systemisk inflammation, der kan påvirke flere organer samtidig. • Typiske sammenhænge : o Autoimmune sygdomme o Hypermobilitet og bindevævslidelser (fx EDS) o POTS og andre former for dysautonomi o Neuroinflammatoriske tilstande som ADHD og ME/CFS Mastocytose • Definition : Her ses et markant øget antal mastceller i kroppen, ofte grundet en mutation i cKIT-receptoren, som styrer mastcellers vækst. • Typiske ophobningssteder: Hud, knoglemarv og mave-tarmsystem. • Bemærkning : Selvom symptomerne kan minde om dem ved MCAS, er mastocytose mere sjælden og knyttet til selve mængden af mastceller. Histamin og udvalgte lidelser Migræne Histamin kan udvide blodkar og bidrage til inflammation. Mange migrænepatienter oplever, at histaminrige fødevarer eller hormonelle svingninger kan fremprovokere anfald. For meget mavesyre og refluks Histamin stimulerer mavesyreproduktion via H2-receptorer i mavesækken. For høje histaminniveauer kan dermed give overskud af mavesyre og refluks. POTS og hjertekredsløb Ved POTS slår hjertet for hurtigt, når man rejser sig op. Histamin dilaterer blodkarrene og kan derfor medføre et fald i blodtrykket, hvilket forværrer symptomer som svimmelhed og træthed. Fibromyalgi og ME/CFS Mange med fibromyalgi eller kronisk træthedssyndrom har forøget mastcelleaktivitet, hvilket kan give muskelsmerter, kognitive problemer og søvnforstyrrelser. ADHD Histamin fungerer også som neurotransmitter i hjernen og kan påvirke opmærksomhed og impulsivitet. Flere studier antyder, at ubalancer i histamin kan forværre ADHD-symptomer. Menstruationssmerter, PMD og endometriose Østrogen fremmer frigivelse af histamin og hæmmer dets nedbrydning, mens progesteron gør det modsatte. Dette kan forstærke menstruationssmerter samt symptomer ved PMD og endometriose. ’Vathjerne’ Mennesker med histaminintolerance eller MCAS beskriver ofte hjernetåge og udmattelse. Dette kan skyldes betændelsesreaktioner i hjernen samt ændret blodgennemstrømning. Hypermobilitet og EDS Mastceller er rigelige i bindevæv, og ved overdrevet histaminfrigivelse ses smerter, hævelser og øget følsomhed i muskler og led, hvilket kan forværre generne ved hypermobilitet og EDS.

Testosteron og Hjertesundhed: De Skjulte Fordele ved Optimeret Hormonbehandling (TRT/HRT)

20. marts 2025
Testosteron er ofte forbundet med muskelopbygning og libido, men det spiller også en afgørende rolle for hjertesundheden. Forskning peger på, at et optimalt testosteronniveau kan reducere risikoen for hjertesygdom, fremme bedre blodkarfunktion og understøtte en sund kolesterolbalance. Der findes dog også studier, der antyder en mulig sammenhæng mellem testosteron og øget kardiovaskulær risiko. Ifølge de nuværende retningslinjer fra American Urological Association (AUA) er der ikke en endelig konklusion på, om testosteron øger eller mindsker den kardiovaskulære risiko. Med det sagt er der bred enighed om, at TRT (Testosterone Replacement Therapy) eller anden hormonbehandling (HRT) bør ske med god regulering, grundige forundersøgelser og tæt opfølgning. Når behandlingen håndteres professionelt, vurderes risiciene at være meget lave – i modsætning til situationer, hvor man selv eksperimenterer med præparater uden lægefaglig vejledning. Testosteron alene er ikke hele løsningen For at sikre en vellykket hormonbehandling, er det sjældent nok kun at fokusere på én faktor. Udover testosteron er der flere afgørende elementer, man bør inkludere: Præ-hormoner Eventuelle infektioner (bakterielle, virale eller parasitære) Basal biokemi (f.eks. næringsstatus, lever-, nyre- og skjoldbruskkirtelfunktion) Mineraler og vitaminer (som zink, magnesium, D-vitamin m.fl., der alle kan påvirke hormonbalancen) Livsstilsfaktorer (kost, motion, søvn, stressniveau) Kun ved at have alle disse elementer med i den samlede vurdering kan man sikre, at TRT eller HRT tilpasses individuelt, og at de fulde fordele ved behandlingen udnyttes, uden at risikoen øges. Nøglefordele for Hjertet ved Optimalt Testosteron Øget produktion af kvælstofilte (Nitric Oxide) Fremmer vasodilation, sænker blodtrykket og forbedrer blodcirkulationen. Bedre ilttilførsel via røde blodlegemer Sikrer effektiv ilttransport rundt i kroppen, hvilket gavner både muskler og organer. Regulering af inflammation Modvirker ophobning af plak i blodkarrene og reducerer kronisk betændelsestilstand. De bagvedliggende mekanismer Forbedret endotel-funktion Testosteron bidrager til, at det indre lag i blodkar (endotelet) holder sig sundt og smidigt, så karrene ikke stivner. Regulering af lipidprofil Et optimalt testosteronniveau kan hjælpe med at holde LDL (det “dårlige” kolesterol) nede og øge HDL (det “gode” kolesterol). Anti-inflammatorisk effekt Hæmmer kroniske tilstande, der ofte er forbundet med hjertekarsygdom. Vigtigheden af Balance For lavt testosteron - Kan øge risikoen for fedme, insulinresistens og forhøjet inflammation—alle faktorer, der belaster hjertet. For højt testosteron - Overforbrug af eksogene (kunstige) hormoner kan øge blodets viskositet, hvilket forhøjer risikoen for blodpropper og hjertestress. Dette ses især, når man “leger” med TRT/HRT på egen hånd uden lægeligt opsyn. Optimale intervaller (nmol/L) Mænd : Ca. 24–38 nmol/L (total testosteron) Kvinder : Ca. 1,2–1,6 nmol/L (total testosteron) (Bemærk, at individuelle behov kan variere, og at referencer kan afhænge af det anvendte laboratorie.) Nyere evidens og ekspertperspektiv TRAVERSE-studiet (NEJM, 2022) Dette studie viste, at mænd i risikogruppen for hjertekarsygdom, der modtog testosteronbehandling, ikke oplevede en øget risiko for alvorlige hjertetilfælde (MACE) . Det bemærkes dog, at der endnu ikke er klare beviser for, hvordan denne behandling påvirker helt raske mænd, som behandles for at nå højere testosteronniveauer. Klinisk Vejledning Mange urologer og endokrinologer vurderer, at TRT/HRT kan være sikkert og potentielt gavnligt for hjertet, forudsat at behandlingen påbegyndes efter en grundig forundersøgelse. Retningslinjerne fra AUA understreger, at evidensen stadig ikke entydigt fastslår, om testosteronbehandling øger eller mindsker risikoen for hjertesygdom. Ved en seriøs behandling med nøje overvågning og hyppige kontroller vurderes risikoen imidlertid at være minimal. Reference https://consensus.app/papers/long-term-cardiovascular-safety-of-testosterone-therapy-a-hackett/9a41b97126d557cc93980e99cc95e51e/ Fordele ved TRT/HRT Forbedret livsstil Mænd, der behandles for testosteronmangel, får ofte mere energi, bedre humør og øget motivation, hvilket fører til bedre træningsvaner og en generelt sundere livsstil. Fysiske fordele Kombineret testosteronterapi og styrketræning kan forkorte restitutionstiden og øge træningsintensiteten—faktorer, der også kan påvirke kredsløbet positivt. Insulinfølsomhed Et optimalt testosteronniveau kan forbedre insulinfølsomheden og dermed understøtte hjerte-kar-sundheden. Tryghed og opfølgning Ved korrekt og overvåget TRT/HRT er risikoen for bivirkninger som blodpropper, forhøjet hæmatokrit og hormonelle ubalancer væsentligt lavere end ved selvmedicinering. Patienten skal have en grundig vurderingaf både fordele og ulemper. Livsstilsstrategier for Hormonsundhed (og Hjertesundhed) Kost og næringsstoffer Spis næringstæt mad: proteiner, grøntsager, frugt og sunde fedtstoffer (omega-3). Sørg for zink, magnesium og D-vitamin, der alle understøtter et sundt testosteronniveau. Motion og styrketræning Regelmæssig modstandstræning kan stimulere den naturlige produktion af testosteron. Kombinér med konditionstræning for at styrke både hjerte og kredsløb. Søvn Prioritér 7–8 timers kvalitetssøvn. Mangel på søvn øger kortisol og kan sænke testosteronproduktionen. Stresshåndtering Langvarig stress kan øge kortisol, der har en negativ effekt på testosteron. Overvej meditation, yoga eller mindfulness. Undersøg for eventuelle infektioner Skjulte infektioner kan øge kroppens inflammation og belaste hormonsystemet. Opspor og behandl dem i samarbejde med en sundhedsudbyder. Moderation og balance Undgå overforbrug af eksogent testosteron eller andre præstationsfremmende midler. Løbende kontrol af bl.a. hæmatokrit (blodets tykkelse) er vigtigt for at forebygge komplikationer. Konklusion Testosteron er ikke kun et “performance-boost”; når det anvendes ansvarligt og under professionel vejledning som TRTeller anden hormonbehandling (HRT), kan det også være afgørende for hjertesundheden. Ved at opretholde sunde testosteronniveauer gennem en alsidig kost, regelmæssig motion, tilstrækkelig søvn og stresshåndtering styrkes både hormonsystemet og hjertet. Det er samtidigt altafgørende at huske, at testosteron alene ikke udgør en komplet TRT/HRT-behandling. For at sikre optimale resultater bør andre faktorer som præhormoner, infektioner, mineraler og vitaminer samt basal biokemi også vurderes. Som altid anbefales det at samarbejde med en kompetent sundhedsudbyder, der kan give en individuel vurdering af potentialet ved testosteronbehandling. Med den rette information og en proaktiv tilgang kan du trygt nyde godt af testosteronets positive effekter og minimere eventuelle risici, så du opnår et længere, sundere og mere energifyldt liv.
Se Mere