EDTA-behandling ved åreforkalkning og tungmetalbelastning
7. april 2026
EDTA-behandling ved åreforkalkning og tungmetalbelastning
En evidensbaseret gennemgang af chelation-terapi til bedre kredsløb og reduceret metalbelastning
Mange oplever i dag symptomer som kolde hænder og fødder, vedvarende træthed, brain fog, nedsat gangdistance eller trykken i bryst eller ben.
Disse gener bliver ofte tilskrevet alder eller stress – men bagved kan der ligge påvirket blodcirkulation, åreforkalkning og ophobning af tungmetaller fra miljø og kost.
EDTA-behandling (ethylenediamintetraeddikesyre) er en intravenøs chelationsbehandling, der binder metaller og calcium i kroppen og hjælper med at udskille dem via nyrerne. Behandlingen har været anvendt i årtier ved tungmetalforgiftning og undersøges stadig for sin rolle ved hjerte-kar-sygdom.
Vigtigt: EDTA erstatter ikke konventionel lægebehandling, medicin eller livsstilsændringer. Det skal altid vurderes og udføres under lægelig kontrol.
Hvad er EDTA, og hvordan virker det?
EDTA er en syntetisk aminopolykarboxylsyre, der fungerer som chelator – det vil sige, at det binder sig stærkt til metalioner som bly, cadmium, kviksølv og overskydende calcium.
Når EDTA gives intravenøst, danner det stabile komplekser med disse stoffer, som derefter udskilles gennem urinen. Dette kan potentielt:
- Reducere oxidativt stress fra tungmetaller
- Påvirke calciumaflejringer i karvæggene
- Støtte endotelfunktionen (blodkarrenes inderside)
Oral EDTA har meget lav biotilgængelighed og anvendes derfor ikke klinisk til dette formål.
Symptomer, der kan være relateret til åreforkalkning og metalbelastning
- Kolde ekstremiteter
- Hurtig udtrætning ved gang
- Træthed og lav energi
- Mental uklarhed (brain fog)
- Trykken i bryst eller ben ved anstrengelse
Disse symptomer kan skyldes nedsat blodgennemstrømning, inflammation og oxidativ belastning – faktorer, hvor tungmetaller som bly og cadmium spiller en rolle ifølge nyere forskning.
Hvad siger forskningen? De vigtigste studier
Her er fire af de mest relevante og citerede kliniske studier om EDTA-chelation:
- TACT-studiet (2013) – JAMA
Stort dobbeltblindet RCT med 1.708 patienter efter hjerteinfarkt. EDTA-behandling gav en 18 % relativ reduktion i det sammensatte kardiovaskulære endpoint (død, nyt infarkt, slagtilfælde, revaskularisering eller angina-indlæggelse). Effekten var særligt markant hos diabetikere (41 % reduktion). Forskerne peger på udrensning af toksiske metaller som en mulig mekanisme. - TACT – diabetiker-subanalyse (2014) – Circulation: Cardiovascular Quality and Outcomes
Hos de 633 diabetikere i TACT-studiet var der 41 % færre kardiovaskulære events og 43 % lavere dødelighed. Number-needed-to-treat var kun 6,5 over 5 år i denne højrisikogruppe. - TACT2-studiet (2024) – JAMA
Replikationsstudie med 959 diabetikere efter hjerteinfarkt. Her sås ingen signifikant reduktion i kardiovaskulære events (HR 0,93). Til gengæld bekræftede studiet en klar effekt på tungmetaller: blod-bly-niveauet faldt med 61 %, og urin-cadmium steg markant efter infusionerne. - Dosis-eskaleringsstudie om metaludskillelse (Schilling et al., 2025) – Metallomics
Kontrolleret studie, der viste dosisafhængig udskillelse af bly (op til 3.300 % stigning), cadmium og andre metaller. Minimal påvirkning af essentielle mineraler ved lavere doser.
Opsummering af evidensen:
EDTA har dokumenteret evne til at fjerne tungmetaller (især bly og cadmium) effektivt. Den kliniske effekt på åreforkalkning og hjerte-kar-events er mest tydelig i det første TACT-studie (især hos diabetikere), mens TACT2 ikke kunne gentage denne gevinst. Derfor anbefaler mainstream-kardiologi ikke rutinemæssig EDTA-behandling i dag, men mange patienter oplever subjektiv forbedring i energi, cirkulation og velvære.
Hvordan foregår en EDTA-behandling?
Behandlingen gives som en langsom intravenøs infusion (typisk 3 timer). Den kombineres ofte med magnesium og C-vitamin for at støtte kroppen. Et typisk forløb kan omfatte 20–30 infusioner i den indledende fase (1–2 gange ugentligt), efterfulgt af vedligeholdelsesbehandlinger.
Før opstart kræves en grundig lægelig vurdering inklusive sygehistorie, blodprøver og nyrefunktion. Under forløbet monitoreres elektrolytter, nyrefunktion og klinisk tilstand.
Er EDTA-behandling sikker?
Når den udføres korrekt under medicinsk tilsyn, er behandlingen generelt veltolereret. Mulige bivirkninger er oftest milde: let træthed, hovedpine, kvalme eller midlertidigt blodtryksfald. Alvorlige komplikationer er sjældne ved korrekt dosering og overvågning.
Bemærk: EDTA må aldrig gives uden lægelig kontrol. Forkert brug (fx forkert type EDTA) har i sjældne tilfælde medført alvorlige problemer.
Kan EDTA erstatte anden behandling?
Nej. EDTA ses bedst som et supplement til:
- Livsstilsændringer (kost, motion, rygestop)
- Konventionel medicinsk behandling (blodtryksmedicin, kolesterolsænkende, blodfortyndende osv.)
- Eventuel nødvendig karkirurgi
Er EDTA-behandling relevant for dig?
Hvis du oplever symptomer på nedsat cirkulation, har kendt åreforkalkning, diabetes eller mistanke om høj tungmetalbelastning, kan en individuel vurdering være relevant.
Hos Lægeklinikken Hørsholm tilbyder vi en grundig forundersøgelse, hvor vi sammen vurderer, om EDTA-chelation kan være et meningsfuldt supplement til din samlede behandling.
Kontakt os for en uforpligtende samtale eller book tid til vurdering.
Den oversete faktor i kirurgi Af Richard Z. Cheng, MD, PhD Chefredaktør, Orthomolecular Medicine News Service (OMNS) Abstract Hvert år udføres millioner af kirurgiske indgreb globalt. Når der opstår komplikationer eller forsinket heling, tilskrives det typisk infektion, patientens alder eller tekniske forhold. Men kirurgi er grundlæggende en kontrolleret biologisk skade. Heling afhænger ikke kun af kirurgisk kunnen, men også af patientens systemiske biokemiske miljø – herunder redox-balance, mikronæringsstatus, endotelfunktion, metabolisk kontrol og koagulationsfysiologi. Osseointegration ved tandimplantater giver en særlig synlig model for dette princip. Svigt i integration afspejler ofte nedsat knoglebiologi ud over mekaniske faktorer. Denne artikel gennemgår centrale orthomolekylære faktorer i kirurgisk heling og foreslår en systembaseret tilgang til optimering før og efter operation. Den oversete faktor i kirurgi Kirurgi udløser: Akut oxidativ stress Aktivering af inflammatoriske kaskader Aktivering af koagulationssystemet Endotelial påvirkning Remodellering af kollagenmatrix Øget mitokondriel ATP-efterspørgsel Heling er derfor en redox-reguleret, næringsstofafhængig biologisk proces – ikke blot en teknisk begivenhed. Overdreven oxidativ stress hæmmer fibroblastfunktion, kollagendannelse, angiogenese og osteoblastaktivitet [1, 2]. Samtidig er fysiologisk redox-signalering nødvendig for reparation. Det afgørende spørgsmål er, om patienten har tilstrækkelig reduktionskapacitet til at håndtere den oxidative belastning. Et udbredt systemisk problem Systemiske mangler er almindelige: Vitamin D-mangel (defineret som serum 25(OH)D <30 ng/mL) ses hos anslået 50–80 % af voksne globalt [3]. Flere forskere peger dog på, at optimale niveauer for immun- og muskuloskeletal sundhed ligger mellem 40–60 ng/mL eller højere [4–6]. Med disse grænser kan op til 80–90 % have suboptimale niveauer. Magnesiumindtaget ligger under anbefalet niveau hos en stor del af befolkningen [7]. Over en tredjedel af voksne har prædiabetes eller diabetes, hvilket hæmmer sårheling [8]. Tidlig svigt af tandimplantater ligger typisk på 2–10 % afhængigt af risikofaktorer [9], ofte uden tekniske fejl. Disse data indikerer, at kirurgisk biologi – ikke kun teknik – kræver langt større fokus. Hvad orthomolekylær medicin tilfører kirurgi Orthomolekylær medicin fokuserer på at optimere koncentrationer af stoffer, der naturligt findes i kroppen. Kirurgi øger behovet for: Antioxidanter Kollagen-cofaktorer Regulatorer af knoglemetabolisme Mitokondrielle næringsstoffer “Normale laboratorieværdier” er ikke nødvendigvis optimale for heling. Kirurgisk stress kan afsløre skjulte mangler. Vitamin C: Kollagen og strukturel integritet Vitamin C er nødvendigt for: Hydroxylering af prolin og lysin Stabilisering af kollagen Endotelfunktion Osteoblast-differentiering Mangel medfører nedsat sårheling og øget blødning [10-13]. Ved knogleheling og implantatintegration dannes først en kollagenmatrix før mineralisering. Uden tilstrækkeligt vitamin C kompromitteres denne struktur. Studier viser, at tilskud kan understøtte knogleheling og reducere oxidativ stress postoperativt [14]. Vitamin D: Osteoimmunologi og integration Vitamin D regulerer: Osteoblastaktivitet Osteoklastsignalering Antimikrobielle peptider Immunrespons Lavt vitamin D er associeret med øget risiko for implantatsvigt [15, 16]. Vitamin D-mangel forstyrrer RANKL/OPG-balancen og forsinker knoglemodning. Magnesium og Vitamin K2: Kvaliteten af mineralisering Knogle er ikke blot calciumaflejring. Det kræver: Magnesium-afhængig ATP til osteoblaster Vitamin K-afhængig aktivering af osteocalcin og matrix Gla-protein Data viser: Næsten halvdelen indtager for lidt magnesium [17] Udbredt mangel på essentielle næringsstoffer (vitamin D, C, E, A og zink) [18] Magnesiummangel hæmmer knogledannelse og øger inflammation [19]. Vitamin K-styrede proteiner sikrer korrekt mineralisering og forhindrer forkalkning [20]. Glukose, insulinresistens og kollagenskade Hyperglykæmi medfører: Nedsat immunfunktion Dårlig kollagendannelse Hæmmet angiogenese AGEs (advanced glycation end-products): Stivgør kollagen Forstyrrer vævsremodellering [21, 22] Selv mild insulinresistens er forbundet med forsinket heling og nedsat mikrocirkulation [23]. Kost, der stabiliserer blodsukker og reducerer insulinresistens, kan forbedre inflammation og endotelfunktion [24-26]. Endotelfunktion og mikrocirkulation Heling kræver: Iltlevering Kapillær perfusion Nitrogenoxid-signalering Endoteldysfunktion hæmmer angiogenese og forsinker heling [27]. Kronisk inflammation er forbundet med hyperkoagulation og mikrocirkulatoriske forstyrrelser [28]. Tandimplantater: En synlig model for systemisk biologi Osseointegration kræver: Kollagenmatrix Osteoblastaktivitet Kontrolleret inflammation Tilstrækkelig mikrocirkulation Balanceret mineralisering Alle processer er systemisk regulerede. Implantatsvigt kan afspejle biologiske mangler frem for tekniske fejl. Succes afhænger af metabolisk sundhed, rygning, diabeteskontrol og vitamin D-status [9, 15, 16]. Et orthomolekylært optimeringsframework Præoperativt (2–4 uger) Vurder vitamin D-status Optimer blodsukker Tilfør vitamin C (opdelt dosering) Sikr tilstrækkeligt magnesium og vitamin K Reducer rygning og ultra-forarbejdet kost Støt endotelfunktion Postoperativt (2–6 uger) Oprethold antioxidantniveau Understøt kollagensyntese Sikr tilstrækkeligt protein Monitorér blodsukker Støt mikrocirkulation Dette erstatter ikke kirurgisk teknik – det optimerer det biologiske miljø. Mod et systembaseret kirurgisk paradigme Moderne medicin opdeler specialer – men biologien gør ikke. Hvis heling er biokemisk, er kirurgiske resultater fundamentalt systemiske. Dental implantologi viser, at osseointegration ikke er hardware – men levende biologi. Fremtidens kirurgi ligger i optimering af det systemiske miljø. De beskrevne koncepter præsenteres også ved ICBI Global Congress 2026 (Zürich, 21.–24. oktober) https://icbi-foundation.org Referencer Sen, C.K. Wound Repair Regen 2009 Cano Sanchez, M. et al. Antioxidants 2018 Dunlop, E. et al. J Public Health 2025 Holick, M.F. NEJM 2007 McDonnell, S.L. et al. PLoS One 2016 Grant, W.B. et al. Nutrients 2025 Costello, R.B. et al. Nutrients 2025 NIDDK Diabetes Statistics Chrcanovic, B.R. et al. J Oral Rehabil 2014 10–28. (Alle øvrige referencer bevaret som i originalteksten)
Middelhavskosten – myte, fakta eller videnskab? Enkle kostråd til et langt og sundt liv Middelhavskosten bliver ofte fremhævet som en af de sundeste kostformer i verden. Men hvad betyder den egentlig i praksis? Mange forestiller sig pasta i flødesauce, pizza, gelato og andre klassiske ferieretter fra Sydeuropa. I virkeligheden er den traditionelle middelhavskost noget helt andet. Den bygger på enkle, naturlige råvarer og en livsstil, hvor maden er frisk, lokal og overvejende plantebaseret. Hvad middelhavskosten egentlig er Den klassiske middelhavskost stammer fra traditionelle landdistrikter i Sydeuropa, Nordafrika og Mellemøsten før industrialiseringen af fødevarer. Den består typisk af: grøntsager bælgfrugter frugt nødder olivenolie fuldkorn fisk friske urter Derimod indgår følgende kun sjældent: hvidt mel sukker fløde stærkt forarbejdede fødevarer store mængder rødt kød friturestegt mad Kort sagt: enkel, naturlig mad lavet fra bunden. Den simple tommelfingerregel En god huskeregel er det, som ernæringsforfatteren Michael Pollan kalder: “Spis ikke noget, som din oldemor ikke ville genkende som mad.” Det betyder: undgå ultraforarbejdede produkter undgå lange ingredienslister vælg råvarer frem for fabriksfremstillede produkter Mange af de mennesker i verden, der lever længst (de såkaldte Blue Zones), spiser netop sådan. Hvorfor moderne “mirakeldieter” sjældent virker Der findes i dag utallige diæter, som lover bedre helbred eller hurtigt vægttab: paleo detox blodtype-diæter ekstreme lavkulhydratkure kortvarige crash-diæter Problemet er ofte: manglende videnskabelig dokumentation ubalanceret næringsindtag kortvarige resultater risiko for bivirkninger Middelhavskosten adskiller sig ved at være baseret på menneskers faktiske levevis gennem generationer, ikke på en kunstigt designet diæt. Hvad forskningen viser Store epidemiologiske studier har gennem årtier undersøgt kost og sundhed i forskellige befolkninger. Et af de mest kendte er Seven Countries Study, som viste klare sammenhænge mellem: kostmønster livsstil hjerte-kar-sygdomme dødelighed Senere studier har vist, at personer der følger en traditionel middelhavskost har: lavere risiko for hjerte-kar-sygdom lavere risiko for type 2-diabetes lavere risiko for visse former for demens lavere samlet dødelighed Middelhavskosten er mere end mad Forskere understreger i dag, at det ikke kun er kosten, der forklarer de gode resultater. Livsstilen spiller en stor rolle: daglig fysisk aktivitet stærke sociale relationer mindre stress tid i naturen gode søvnvaner fælles måltider Kosten fungerer derfor bedst som en del af en samlet livsstil. Sådan kan du bruge principperne i Danmark Du behøver ikke spise italiensk eller græsk mad for at følge principperne . Det vigtigste er at bruge lokale råvarer med samme ernæringsprincipper. Fokusér på: friske grøntsager fuldkorn fisk bælgfrugter nødder gode fedtkilder som olivenolie minimal forarbejdning Det er netop tanken bag den såkaldte nordiske kost, som bygger på samme principper. Praktiske kostråd inspireret af middelhavskosten 1. Spis mest planter grøntsager til hvert måltid bælgfrugter flere gange om ugen frugt som snack 2. Brug gode fedtstoffer olivenolie som primær fedtkilde nødder og frø 3. Spis fisk regelmæssigt gerne 2–3 gange om ugen 4. Begræns forarbejdede fødevarer undgå ultraforarbejdede produkter lav mad fra bunden 5. Spis mindre rødt kød brug det som tilbehør, ikke hovedbestanddel 6. Spis sammen med andre måltider bør være rolige og sociale 7. Bevæg dig dagligt gåture, cykling og naturlig aktivitet Den vigtigste pointe Middelhavskosten virker ikke som en hurtig kur. Den virker fordi den er en langsigtet livsstil, der kombinerer: naturlig mad fysisk aktivitet socialt fællesskab lavere stress Som professor i forebyggende medicin David Katz formulerer det: Middelhavskosten virker, fordi den bygger på ægte mad, primært planter, og fordi den giver både sundhed og livsglæde.
Ny oversigtsartikel med grundig analyse kan forhåbentlig øge den offentlige interesser for denne sikre og bivirkningsfrie kræftbehandling. For et par uger siden kunne man læse ovenstående overskrift, publiceret i Genes & Diseases af Zhao et al., ( https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2352304225002314?via%3Dihub ). Normalt ville man forvente en sådan overskrift formuleret noget i retning af ”en ny, lovende behandling….”, men det kan man ikke her, for behandlingen er bestemt ikke ny. C-vitamin (ascorbinsyre) har været genstand for intens debat i kræftforskningen siden 1950'erne. Ja, faktisk skal vi 90 år tilbage til 1936, hvor den senere navnkundige professor i pædiatri på Rigshospitalet Preben Plum publicerede en videnskabelig artikel i Ugeskrift for læger, hvori han beskriver remission af leukæmi efter intravenøs behandling med C-vitamin (IVC). Men interessen blev for alvor vakt i 1970'erne af Cameron og nobelprisvinderen Linus Pauling, der rapporterede om stærkt forlænget overlevelse hos kræftpatienter behandlet med IVC. Interessen stoppede imidlertid, efter at Mayo-klinikken lavede et par studier med peroral C-vitaminbehandling, som naturligvis ikke havde nogen effekt. Når jeg skriver ”naturligvis”, så er det fordi, en oral dosering er umulig i de doser, det teoretisk ville kræve for at opnå den samme koncentration i blodet. Intravenøs eller oral indtagelse: Jeg kan illustrere det ved følgende: For at C-vitamin skal have anti-cancer-effekt, kræver det en serum-koncentration på 3,5g/l (gram pr liter). Vi har 5 l blod plus i hvert fald 5 liters vævsvæske mellem cellerne. For at koncentrationen i disse 10 liter skal komme op på 3,5g/l kræver det intravenøs infusion af minimum 35 g. Da halveringstid er kort og turnover er hurtig, så skal der kontinuerligt tilføres C-vitamin i blodbanen, så denne koncentration kan opretholdes i 2-3 timer. Det betyder, at man typisk giver en infusion med 75-100g over 3 timer. Dette er fuldstændigt uden andre bivirkninger end lidt svie på indstiksstedet. Og det kan man regulere sig ud af. Hvad så med at spise det? Med en optagelighed fra oral indtagelse på omkring 50%, så kan vi hurtigt regne ud, at hvis man teoretisk set skulle op på samme koncentration i blodet, så skulle man altså spise 150-200g C-vitamin over et par timer. For det første er det umuligt. For det andet vil mave-tarmsystemet bryde sammen, så man ville aldrig komme længere end til 15-20g, før man fik en voldsom diarré. Med andre ord, så er det ikke muligt at spise C-vitamin, så man kan opnå en antitumor effekt i kroppen. Det beskrives også i artiklen, at man ved oral indtagelse maksimalt kan opnå en plasma-koncentration på ca. 220 μmol/l, hvorimod man ved IV administration går uden om tarmens fysiologiske barriere, hvorved man kan opnå plasma-koncentration på 20-30 mmol/l, hvilket er 100 gange så høj plasmakoncentration. Og det er nødvendigt for at opnå en direkte celledræbende effekt på kræftceller. Anti-tumor mekanismer: Artiklen identificerer fire primære mekanismer, hvorigennem IV C-vitamin bekæmper kræft: 1. Pro-oxidativ aktivitet (Celledrab via frie radikaler) Det er velkendt, at C-vitamin i lave doser fungerer som en antioxidant, men ikke særligt kendt, at det i høje doser fungerer som en pro-oxidant, -altså skaber frie radikaler (specielt i cancerceller som har et ringe antioxidant-forsvar). Jern-afhængig ROS-generering: Kræftceller indeholder ofte store mængder af frit jern (labilt jern). IVC reagerer med dette jern og producerer H 2 O 2 , som via Fenton-reaktionen danner hydroxylradikaler (OH*). Disse radikaler skader kræftcellernes mitokondrier, DNA og cellemembraner, hvorved cellen dør. Selektivitet: Normale c eller har et effektivt forsvar (bl.a. katalase), der nedbryder OH*, mens kræftceller oftest mangler dette forsvar, hvilket gør dem sårbare. 2. Metabolisk (Warburg-effekten) Kræftceller med specifikke mutationer (f.eks. KRAS eller BRAF) overudtrykker glukosetransportøren GLUT1. DHA molekylet (den oxiderede form af C-vitamin) ligner glukose og optages via GLUT1. Inde i cellen omdannes DHA tilbage til ascorbat, hvilket opbruger cellens depoter af NAD+ og glutathion. Dette fører til et metabolisk kollaps, hvor energiproduktionen stopper, og cellen dør. 3. Epigenetisk regulering IVC fungerer som en vigtig cofaktor for TET-enzymer, der styrer DNA-demethylering. Kræftceller "slukker" ofte for tumor-suppressorgener via hypermethylering. IVC kan genaktivere disse gener ved at fremme TET-aktivitet, hvilket bremser tumorvækst og fremmer celledifferentiering. 4. Immunmodulering IVC forbedrer immunforsvarets evne til at genkende og dræbe kræftceller ved at: Øge infiltrationen og aktiviteten af CD8+ T-celler og NK-celler (Natural Killer cells). Sænke effekten af PD-L1 (et protein, kræftceller bruger til at "skjule" sig for immunsystemet). Fungere synergistisk med moderne immunterapi (checkpoint-inhibitorer). Synergi med standardbehandling Hidtidig forskning har vist, at IVC er mindre effektivt som monoterapi, men fremragende i kombination med: Effekt af IVC: Stråleterapi : Fungerer som en "radiosensitizer" (gør kræftceller mere følsomme) og beskytter samtidig normalt væv mod stråleskader (som f.eks. lungefibrose). Kemoterapi : Øger effekten af kemoterapeutika som cisplatin og carboplatin ved at svække kræftcellernes antioxidantforsvar. Målrettet terapi : Forstærker effekten af f.eks. EGFR-hæmmere ved at skabe ubalance i kræftcellernes redox-status. Immunterapi: Forbedrer responsraten på PD-1/CTLA-4 blokade ved at ændre tumormikromiljøet. Tidlige fase I og II kliniske studier har bekræftet: 1. Høj sikkerhed: Intravenøs C-vitamin tolereres godt, selv i doser op til 1,5 g/kg kropsvægt. 2. Livskvalitet: Patienter rapporterer færre bivirkninger fra kemoterapi (mindre træthed, færre mave-tarm-problemer og bedre appetit), når de samtidigt får IVC. 3. Udfordringer: Resultaterne for længere overlevelse er stadig inkonsistente i fase II studier, hvilket har bremset overgangen til store fase III studier. Dette skyldes sandsynligvis forskelle i dosering, hyppighed og patientvalg. Udfordringer og fremtidige anbefalinger For at intravenøs C-vitamin-behandling skal blive en standardiseret del af kræftbehandlingen, peger artiklen på flere kritiske punkter: Optimal dosering: Man diskuterer stadig dosering, så der mangler konsensus om, hvorvidt man skal dosere efter kropsvægt eller op til et specifikt plasmaniveau. Patientselektion: Fremtidige studier bør fokusere på patienter med specifikke genetiske markører (f.eks. KRAS-mutationer eller lavt TET2-niveau), som teoretisk set bør have stor gavn af behandlingen. Timing : Rækkefølgen af administration (før, under eller efter kemoterapi) er afgørende og endnu ikke fuldt optimeret, hvorfor der mangler konsensus. Risici : Tidligere har man været bekymret for den teoretiske risiko for nyresten, men denne teori er for længst afkræftet. Derimod er der en reel risiko for de patienter, der måtte lide af Glucose-6-fosfatase-dehydrogenase-mangel (G6PD), som risikerer blødning ved IVC. Dette kan dog let undgås ved test eller forsigtig opstart. (Bemærkning fra undertegnede: Gennem mere end 30 år har jeg givet omkring 100.000 IVC-behandlinger uden ét eneste tilfælde af nyresten eller G6PD-blødning. Hos danskere er forekomsten af G6PD-mangel 0,1%, hvorimod den er 10-20% hos indvandrere fra Mellemøsten, hvorfor man skal være særligt opmærksom her). Konklusion Højdosis intravenøs behandling med C-vitamin har været brugt igennem de sidste 50 år uden for det ortodokse sundhedsvæsen og uden den store offentlige interesse, men er nu genopstået som en seriøs kandidat i behandlingen af kræftsygdomme. Behandlingens unikke evne til at fungere som et pro-oxidativt værktøj, der selektivt rammer kræftcellers metabolisme og epigenetik, gør det til en lovende adjuverende terapi. Der er ikke tale om en mirakelkur, men alt tyder på, at det kan forbedre effekten af eksisterende behandlinger og mindske patienternes lidelser under forløbet. Refs: Zhao H et al, Genes & Diseases (2026) 13, 101742. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2352304225002314?via%3Dihub Plum P, Thomsen S, Remission under forløbet af akut, aleukæmisk leukæmi, 1936 Ugeskr Læg Særtryk 98.årg. 1062-1067. Bodeker KL et al, (2024) A randomized trial of pharmacological ascorbate, gemcitabine, and nab-paclitaxel for metastatic pancreatic cancer, Redox Biology, Vol.77, Nov-2024, 103375 https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2213231724003537?ref=pdf_download&fr=RR-2&rr=9cce1dfc69066707
