Flåt
Fakta om flåter
Flåter trives i mørke og fugtige omgivelser, især i skove og højt græs. De trives i både nåle- og løvskove. Flåter forekommer hovedsageligt mellem marts og november, når temperaturen er over 5 grader Celsius.
Flåten lever i 2-3 år og gennemgår tre forskellige stadier i sin udvikling: larve, nymfe og endelig voksen flåt. For at komme videre fra et stadium til det næste er den nødt til at suge blod for at udvikle sig. Dens værter er hovedsageligt mus, fugle og rådyr, men også andre pattedyr og nogle gange mennesker. En fuldvoksen flåt er 3-4 mm lang. Vores mest almindelige art af flåt er Ixodes ricinus, som ikke har øjne, men som kan registrere bevægelse, kuldioxid og lugt. Den kan således mærke og gribe fat i pelsen på et værtsdyr, der passerer.
Flåten bider sig fast i værten, hvorefter den suger blod i op til en uge. Når den er færdig med at suge, slipper den og falder ned på jorden, hvorefter den kan udvikle sig til næste stadie. Larven ligner en tæge, men er meget lille, ca. 0,5 mm lang. Nymfen er ca. 1 mm og den voksne flåt er 3-4 mm lang. Den voksne hun suger blod for tredje og sidste gang og lægger derefter op til 2000 æg, før hun dør. Et par uger senere klækkes æggene, og processen begynder forfra med disse nye larver.
Inden flåten begynder at suge blod, drypper den lidt spyt i bidsåret. Spyttet indeholder et bedøvende middel, så du ikke kan mærke biddet. Mange mennesker, der får en infektion efter et flåtbid, ved ikke engang, at de er blevet bidt. Spyttet indeholder også et stof, der forhindrer blodet i at størkne.
Hvis du bliver bidt af en flåt
Efter et flåtbid vil din hud normalt være lidt rød og kløe i et par dage, hvorefter det normalt forsvinder af sig selv. Hvis du har en flåt, er det vigtigt at fjerne den så hurtigt som muligt, da den kan bære sygdomme, og risikoen for at få dem stiger, jo længere tid flåten suger blod. Risikoen for smitte med borrelia stiger, når flåten har siddet i mere end et døgn. TBE-virus kan derimod overføres kort efter biddet.
Flåter er ikke insekter
Overrasket? Flåter er faktisk spindlere, hvilket betyder, at de er tættere beslægtet med edderkopper, end de er til fluer eller myg. Flåter ligner endda meget edderkopper: De har fire par ben, ingen antenner, og – vigtigst af alt – flyver eller hopper de heller ikke. I stedet, når flåter er klar til at spise, slår de normalt lejr på græsstrå eller andet løv, hvor de venter på, at et menneske eller et dyr kommer til dem. Det er en strategi, som CDC kalder "questing". Ved at bruge deres tredje og fjerde benpar til stabilitet strækker flåter deres første sæt ben og låser sig fast på den intetanende vært; derfra kan nogle flåter kravle rundt, indtil de finder et tyndt hudområde nær et lille blodkar, hvor det er lettere at udvinde blod.
Ikke alle med borreliose får udslæt
Ikke alle, der smittes med borrelia, får den røde ring (erythema migrans). Borreliose kan også vise sig senere, oftest som påvirkning af nerverne (neuroborreliose) med fx smerter, lammelser eller hovedpine, og sjældnere som påvirkning af led, hud eller hjerte.
Fjern flåten
Sørg for at fjerne eventuelle flåter med det samme. Du må ikke kradse i flåten, og man skal helst ikke bade, før du har fjernet flåten. Forsøg ikke at hælde noget over flåten for at kvæle den, da det kan få den til at kaste op, hvilket kan overføre borrelia-bakterier til huden og øge risikoen for infektion.
Når du fjerner en flåt, skal du gøre følgende:
- Fjern flåten forsigtigt og om muligt helt. Brug venligst en flåtslynge eller flåttang. Dæk under ingen omstændigheder flåten til med lim, olie eller lignende før fjernelse. Jo hurtigere skovflåten fjernes, jo mindre sandsynlighed er der for at overføre flåtbårne infektioner.
- Vask såret med vand og sæbe.
Hold øje med huden på det sted, hvor du er blevet bidt, i løbet af de næste par uger. Kontakt egen læge, hvis der opstår en rød ring efter 1-4 uger, eller hvis du får feber, hovedpine eller andre symptomer. Hvis du oplever alvorlig hovedpine, nakkestivhed, ansigtslammelse eller andre symptomer på lammelse et stykke tid efter et flåtbid, skal du straks kontakte egen læge eller lægevagten.
Kontroller altid kroppen efter en tur i naturen. De kan være meget små og skjuler sig godt.
Sygdomme, der spredes af flåter
Der findes flere sygdomme, der kan spredes af flåter. De mest almindelige i Danmark er borreliose og TBE (flåtbåren hjernebetændelse). TBE er forårsaget af en virus, mens borrelia skyldes en bakterie.
TBE forekommer kun i bestemte områder – i Danmark især på Bornholm og enkelte steder på Sjælland. Bor du i eller besøger du disse områder, kan det være relevant at blive vaccineret mod TBE. Kun en meget lille del af flåterne bærer TBE-virus, men smitten kan overføres, så snart flåten bider. TBE er en virussygdom, der kan forårsage betændelse i hjernen og/eller hjernehinderne. De første tegn er vage og viser sig i form af ret normale symptomer som hovedpine, muskelsmerter, træthed og feber. De fleste kommer sig over sygdommen af sig selv, og de bliver helt raske, men hos omkring en tredjedel af dem, der får symptomer, kommer der en anden fase, hvor virus angriber hjernen eller hjernehinderne.
Borreliose er en bakteriesygdom. Det er ikke muligt at vaccinere mod borreliose, men hvis du får borreliose, kan du blive behandlet med antibiotika. Kun en mindre del af flåterne bærer borrelia, og risikoen for at blive smittet efter et flåtbid er lille – især hvis flåten fjernes hurtigt. Det mest almindelige tegn på borreliose er en rød ring på huden (erythema migrans), som normalt opstår 1-4 uger efter biddet. Ringen giver sjældent kløe eller smerter. Borreliose kan også forårsage hovedpine eller smerter, der stråler ud til arme, nakke, ryg og ben.
Flåter kan også overføre bakterien Anaplasma, som giver sygdommen anaplasmose. Sygdommen er almindelig hos dyr, men mennesker har sjældent symptomer, selv om vi kan blive smittet.
Diagnose af borreliose
Det kan være svært at diagnosticere borreliose og det er der flere grunde til.
Infektionssygdommen udvikler sig i faser, den kan påvirke flere organer og udvikler sig forskelligt fra patient til patient.
Der findes flere typer Borrelia-bakterier og de har hver deres karakteristika. Derfor kan sygdomsbilledet variere alt efter, hvilken specifik Borrelia-bakterie, der er tale om.
Samtidig kan en person være udsat for flere flåtoverførte sygdomme på en gang også kaldt ko-infektioner.
Hertil kommer, at blodprøverne ikke kan påvise en infektion i sygdommens første uger. Det er også svært at skelne mellem en aktiv og en tidligere infektion. Den røde ring diagnosticeres derfor ud fra udseendet og behandles med penicillin – det kræver ikke blodprøver.
Skal flåten eller blodet testes?
Nej, som udgangspunkt ikke. Test af flåten indgår ikke i dansk standardudredning, og en positiv flåt betyder ikke, at du er smittet. Blodprøver lige efter et flåtbid kan heller ikke vise smitte, fordi antistofferne først dannes efter nogle uger. Hold i stedet øje med huden omkring bidstedet i de næste uger, og kontakt egen læge, hvis du får en rød ring eller andre symptomer.
Der er en bred vifte af flåtarter rundt om i verden.
Der anslås i øjeblikket at være omkring 900 arter af flåter rundt om i verden.
