Laserbehandling

12. januar 2016

TLaser better than NSAIDs ?  (eller på dansk : er laser bedre end gigtmedicin?)


(By Jan Tunér, Swedish Laser Medical Society)


In the Dec 4th paper issue of the British Medical Journal, a new meta analysis on the effect of NSAIDs on knee osteoarthritis pain appears, that may become important to the recognition and future development of laser therapy. A research group from Norway, headed by dr. Jan M. Bjordal summarises that nonsteroidal anti-inflammatory drugs (NSAIDs), including cyclo-oxygenase-2 inhibitors (coxibs), reduce short-term pain associated with knee osteoarthritis only slightly better than placebo, and long-term use of these agents should be avoided. Up for analysis were 23 placebo-controlled trials involving 10,845 patients, 7767 of whom received NSAID therapy and 3078 placebo therapy.


21 of the NSAID-studies were funded by the pharmaceutical industry, and the results of 13 of these studies were inflated by patient selection bias as previous NSAID-users were excluded if they had not previously responded favourably to NSAID. Such an exclusion criterion for non-responders, has never been seen in any controlled trial of laser therapy or other non-pharmacological therapies of osteoarthritis. In the remaining 10 unbiased NSAID-trials, the difference from placebo was only 5.9 mm on a 100mm pain scale. This is far less than established data on differences that are considered minimally perceptible (9 mm) or clinically relevant (12 mm) for knee osteoarthritis patients. In addition, none of the trials found any effects beyond 13 weeks.


Adverse events of long term medication with NSAIDs and particularly coxibs, has recently received much attention in the Vioxx-scandal. Consequently, coxibs like Vioxx has been withdrawn and Prexige has been withheld from the market, and the whole group of coxibs, are now under special observation by drug agencies in both Europe and the United States. In contrast to the virtually non-existent side-effects of laser therapy, NSAID side-effects cause an estimated number of 2000 deaths annually in Great Britain alone, because half of the 8.5 million osteoarthritis patients there take these drugs on a regular basis. The considerable international interest for the findings of the Norwegian research group has been highlighted by articles in several major newspapers across Europe and North America, and more than 60 unique website-listings within two weeks after publication. The recent development is further moving the balance in disfavour of NSAIDs and coxibs, and may well be the end of the era where they served as reference treatment for osteoarthritis.


The current situation may pave the road for other risk-free alternatives such as laser therapy, which has appeared to provide clinically relevant changes in several randomised placebo-controlled trials. From the findings of a recent Norwegian Health Technology Assessment Report, laser therapy was given potential of becoming at least twice as effective as NSAIDs, if applied with optimal dose and energy (> 2.5 Joule per point for 810-30 nm, and > 0.6 Joules per point for 904 nm, and at least 3 points irradiated). Although the number of laser trials is still smaller than for NSAIDs, the unequivocal scientific findings so far, has earned laser therapy a top spot in levels of evidence and treatment recommendations for knee osteoarthritis issued by the Norwegian Drug Agency (!). Laser therapy is also reimbursed in the physiotherapy program of the National Health Insurance Agency, and is slowly becoming one of the standard therapies for knee osteoarthritis pain in Norway.


What we now need to confirm the superiority of laser therapy, are new comparative trials of good quality where laser therapy is administered in head-to-head comparisons with NSAIDs.


NSAIDs do little to relieve knee osteoarthritis pain


Last Updated: 2004-11-29 16:20:27 -0400 (Reuters Health)

By Megan Rauscher

 

NEW YORK (Reuters Health) – Nonsteroidal anti-inflammatory drugs (NSAIDs), including cyclo-oxygenase-2 inhibitors (coxibs), reduce short-term pain associated with knee osteoarthritis only slightly better than placebo, and long-term use of these agents should be avoided, researchers from Norway report in the British Medical Journal Online First edition for November 24th.


Current recommendations call for the use of oral NSAIDs in the treatment of painful knee osteoarthritis and the majority of patients with osteoarthritic pain use these agents, the team notes in their report.


To estimate the analgesic effects of NSAIDs, including coxibs, in patients with knee osteoarthritis, they analyzed the results of 23 placebo-controlled trials involving 10,845 patients, 7767 of whom received NSAID therapy and 3078 placebo therapy.


The results of the meta-analysis indicated that the change in overall intensity of pain with NSAIDs and coxibs was not statistically significantly different from that of placebo. “The advantage of oral NSAIDs over placebo for short-term pain relief is small and probably clinically insignificant,” Dr. Jan M. Bjordal from the University of Bergen and colleagues report.


Evidence for long-term efficacy of these agents is also lacking, the researchers emphasize, noting that only one randomized placebo-controlled study lasted longer than 13 weeks and no effect of NSAIDs was found.

“We know that many osteoarthritis patients use NSAIDs regularly on a long-term basis but there are currently no data to support such use,” Dr. Bjordal said. “We are bit surprised that the poor overall effect of NSAIDs for osteoarthritis has not been discovered before, given the common nature of osteoarthritis and the escalating prescription of NSAIDs for osteoarthritic pain.”


“It seems,” Dr. Bjordal surmises, “that the adverse effect debate has overshadowed the other important factor, efficacy, which is needed to balance benefit and harms. If we really want to have an evidence-based clinical practice of medicine, common diagnoses like knee osteoarthritis are good places to start,” the researcher concluded.


BMJ Online First 2004

25. april 2025
Histamin fungerer både som et hormon, et signalstof i immunforsvaret og en neurotransmitter i hjernen. Det er involveret i mange tilstande, herunder migræne, overskud af mavesyre, POTS, fibromyalgi, ME/CFS, ADHD, menstruationssmerter, PMD, “hjernetåge” og hypermobilitet. Histamin påvirker således både immunsystem, nervesystem, fordøjelse og kredsløb. Selvom histamin ofte kun omtales i forbindelse med allergiske reaktioner, viser nyere viden, at forhøjede niveauer også kan have betydning for en bred vifte af kroniske og systemiske lidelser. Effekten af histamin beror på, hvilken histaminreceptor (H1, H2, H3 eller H4) der aktiveres. Derfor kan det have meget forskellige virkninger i eksempelvis hjerte, hud, tarme, mavesæk, lunger eller hjerne. Symptomer på for højt histamin En del mennesker oplever høje histaminniveauer uden at være klar over, at det er en mulig grund til deres symptomer. Her er nogle tilstande, der ofte sættes i forbindelse med overskydende histamin: • Migræne • For meget mavesyre og refluks • Fibromyalgi • Kroniske smerter • ADHD • Menstruationssmerter, præmenstruel dysfori (PMD) og endometriose • Kognitive problemer eller “hjernetåge” • Åndenød (dyspnø) • Kløe og nældefeber • Rhinitis (tilstoppet eller løbende næse) • Rødmen og rosacea • Lavt blodtryk • Høj puls eller uregelmæssig hjerterytme • Kronisk træthedssyndrom (ME/CFS) • Hypermobilitet • Hævelser (især i læber, tunge eller svælg) • Fordøjelsesproblemer som diarré og oppustethed • Kvalme og opkast • Ehlers-Danlos Syndrom (EDS) • Posturalt ortostatisk takykardisyndrom (POTS) • Long Covid Histaminintolerance, MCAS og mastocytose For at forstå, hvordan histamin kan udløse så mange forskellige symptomer, er det vigtigt at kende forskellen mellem histaminintolerance , mastcelleaktiveringssyndrom (MCAS) og mastocytose . Histaminintolerance • Definition : Opstår, når der ophobes for meget histamin i kroppen, fordi det ikke nedbrydes korrekt, eller fordi der dannes for meget. • Årsag : Lav aktivitet af enzymerne DAO (diaminoxidase) og HNMT (histamin-N-methyltransferase), som er ansvarlige for at nedbryde histamin. • Forværrende faktorer : o Histaminrige fødevarer (fx fermenterede produkter, rødvin, chokolade, tomater). o Tarmdysbiose, hvor visse bakterier danner ekstra histamin. o Hormonelle udsving (fx højere østrogen i forhold til progesteron). o Langvarig stress, som øger histaminfrigivelsen fra mastceller og mindsker enzymaktivitet. Mastcelleaktiveringssyndrom (MCAS) • Definition : En mere kompleks immunologisk tilstand, hvor mastceller frigiver store mængder histamin og andre inflammatoriske stoffer helt ureguleret. • Følger : Systemisk inflammation, der kan påvirke flere organer samtidig. • Typiske sammenhænge : o Autoimmune sygdomme o Hypermobilitet og bindevævslidelser (fx EDS) o POTS og andre former for dysautonomi o Neuroinflammatoriske tilstande som ADHD og ME/CFS Mastocytose • Definition : Her ses et markant øget antal mastceller i kroppen, ofte grundet en mutation i cKIT-receptoren, som styrer mastcellers vækst. • Typiske ophobningssteder: Hud, knoglemarv og mave-tarmsystem. • Bemærkning : Selvom symptomerne kan minde om dem ved MCAS, er mastocytose mere sjælden og knyttet til selve mængden af mastceller. Histamin og udvalgte lidelser Migræne Histamin kan udvide blodkar og bidrage til inflammation. Mange migrænepatienter oplever, at histaminrige fødevarer eller hormonelle svingninger kan fremprovokere anfald. For meget mavesyre og refluks Histamin stimulerer mavesyreproduktion via H2-receptorer i mavesækken. For høje histaminniveauer kan dermed give overskud af mavesyre og refluks. POTS og hjertekredsløb Ved POTS slår hjertet for hurtigt, når man rejser sig op. Histamin dilaterer blodkarrene og kan derfor medføre et fald i blodtrykket, hvilket forværrer symptomer som svimmelhed og træthed. Fibromyalgi og ME/CFS Mange med fibromyalgi eller kronisk træthedssyndrom har forøget mastcelleaktivitet, hvilket kan give muskelsmerter, kognitive problemer og søvnforstyrrelser. ADHD Histamin fungerer også som neurotransmitter i hjernen og kan påvirke opmærksomhed og impulsivitet. Flere studier antyder, at ubalancer i histamin kan forværre ADHD-symptomer. Menstruationssmerter, PMD og endometriose Østrogen fremmer frigivelse af histamin og hæmmer dets nedbrydning, mens progesteron gør det modsatte. Dette kan forstærke menstruationssmerter samt symptomer ved PMD og endometriose. ’Vathjerne’ Mennesker med histaminintolerance eller MCAS beskriver ofte hjernetåge og udmattelse. Dette kan skyldes betændelsesreaktioner i hjernen samt ændret blodgennemstrømning. Hypermobilitet og EDS Mastceller er rigelige i bindevæv, og ved overdrevet histaminfrigivelse ses smerter, hævelser og øget følsomhed i muskler og led, hvilket kan forværre generne ved hypermobilitet og EDS.
20. marts 2025
Testosteron er ofte forbundet med muskelopbygning og libido, men det spiller også en afgørende rolle for hjertesundheden. Forskning peger på, at et optimalt testosteronniveau kan reducere risikoen for hjertesygdom, fremme bedre blodkarfunktion og understøtte en sund kolesterolbalance. Der findes dog også studier, der antyder en mulig sammenhæng mellem testosteron og øget kardiovaskulær risiko. Ifølge de nuværende retningslinjer fra American Urological Association (AUA) er der ikke en endelig konklusion på, om testosteron øger eller mindsker den kardiovaskulære risiko. Med det sagt er der bred enighed om, at TRT (Testosterone Replacement Therapy) eller anden hormonbehandling (HRT) bør ske med god regulering, grundige forundersøgelser og tæt opfølgning. Når behandlingen håndteres professionelt, vurderes risiciene at være meget lave – i modsætning til situationer, hvor man selv eksperimenterer med præparater uden lægefaglig vejledning. Testosteron alene er ikke hele løsningen For at sikre en vellykket hormonbehandling, er det sjældent nok kun at fokusere på én faktor. Udover testosteron er der flere afgørende elementer, man bør inkludere: Præ-hormoner Eventuelle infektioner (bakterielle, virale eller parasitære) Basal biokemi (f.eks. næringsstatus, lever-, nyre- og skjoldbruskkirtelfunktion) Mineraler og vitaminer (som zink, magnesium, D-vitamin m.fl., der alle kan påvirke hormonbalancen) Livsstilsfaktorer (kost, motion, søvn, stressniveau) Kun ved at have alle disse elementer med i den samlede vurdering kan man sikre, at TRT eller HRT tilpasses individuelt, og at de fulde fordele ved behandlingen udnyttes, uden at risikoen øges. Nøglefordele for Hjertet ved Optimalt Testosteron Øget produktion af kvælstofilte (Nitric Oxide) Fremmer vasodilation, sænker blodtrykket og forbedrer blodcirkulationen. Bedre ilttilførsel via røde blodlegemer Sikrer effektiv ilttransport rundt i kroppen, hvilket gavner både muskler og organer. Regulering af inflammation Modvirker ophobning af plak i blodkarrene og reducerer kronisk betændelsestilstand. De bagvedliggende mekanismer Forbedret endotel-funktion Testosteron bidrager til, at det indre lag i blodkar (endotelet) holder sig sundt og smidigt, så karrene ikke stivner. Regulering af lipidprofil Et optimalt testosteronniveau kan hjælpe med at holde LDL (det “dårlige” kolesterol) nede og øge HDL (det “gode” kolesterol). Anti-inflammatorisk effekt Hæmmer kroniske tilstande, der ofte er forbundet med hjertekarsygdom. Vigtigheden af Balance For lavt testosteron - Kan øge risikoen for fedme, insulinresistens og forhøjet inflammation—alle faktorer, der belaster hjertet. For højt testosteron - Overforbrug af eksogene (kunstige) hormoner kan øge blodets viskositet, hvilket forhøjer risikoen for blodpropper og hjertestress. Dette ses især, når man “leger” med TRT/HRT på egen hånd uden lægeligt opsyn. Optimale intervaller (nmol/L) Mænd : Ca. 24–38 nmol/L (total testosteron) Kvinder : Ca. 1,2–1,6 nmol/L (total testosteron) (Bemærk, at individuelle behov kan variere, og at referencer kan afhænge af det anvendte laboratorie.) Nyere evidens og ekspertperspektiv TRAVERSE-studiet (NEJM, 2022) Dette studie viste, at mænd i risikogruppen for hjertekarsygdom, der modtog testosteronbehandling, ikke oplevede en øget risiko for alvorlige hjertetilfælde (MACE) . Det bemærkes dog, at der endnu ikke er klare beviser for, hvordan denne behandling påvirker helt raske mænd, som behandles for at nå højere testosteronniveauer. Klinisk Vejledning Mange urologer og endokrinologer vurderer, at TRT/HRT kan være sikkert og potentielt gavnligt for hjertet, forudsat at behandlingen påbegyndes efter en grundig forundersøgelse. Retningslinjerne fra AUA understreger, at evidensen stadig ikke entydigt fastslår, om testosteronbehandling øger eller mindsker risikoen for hjertesygdom. Ved en seriøs behandling med nøje overvågning og hyppige kontroller vurderes risikoen imidlertid at være minimal. Reference https://consensus.app/papers/long-term-cardiovascular-safety-of-testosterone-therapy-a-hackett/9a41b97126d557cc93980e99cc95e51e/ Fordele ved TRT/HRT Forbedret livsstil Mænd, der behandles for testosteronmangel, får ofte mere energi, bedre humør og øget motivation, hvilket fører til bedre træningsvaner og en generelt sundere livsstil. Fysiske fordele Kombineret testosteronterapi og styrketræning kan forkorte restitutionstiden og øge træningsintensiteten—faktorer, der også kan påvirke kredsløbet positivt. Insulinfølsomhed Et optimalt testosteronniveau kan forbedre insulinfølsomheden og dermed understøtte hjerte-kar-sundheden. Tryghed og opfølgning Ved korrekt og overvåget TRT/HRT er risikoen for bivirkninger som blodpropper, forhøjet hæmatokrit og hormonelle ubalancer væsentligt lavere end ved selvmedicinering. Patienten skal have en grundig vurderingaf både fordele og ulemper. Livsstilsstrategier for Hormonsundhed (og Hjertesundhed) Kost og næringsstoffer Spis næringstæt mad: proteiner, grøntsager, frugt og sunde fedtstoffer (omega-3). Sørg for zink, magnesium og D-vitamin, der alle understøtter et sundt testosteronniveau. Motion og styrketræning Regelmæssig modstandstræning kan stimulere den naturlige produktion af testosteron. Kombinér med konditionstræning for at styrke både hjerte og kredsløb. Søvn Prioritér 7–8 timers kvalitetssøvn. Mangel på søvn øger kortisol og kan sænke testosteronproduktionen. Stresshåndtering Langvarig stress kan øge kortisol, der har en negativ effekt på testosteron. Overvej meditation, yoga eller mindfulness. Undersøg for eventuelle infektioner Skjulte infektioner kan øge kroppens inflammation og belaste hormonsystemet. Opspor og behandl dem i samarbejde med en sundhedsudbyder. Moderation og balance Undgå overforbrug af eksogent testosteron eller andre præstationsfremmende midler. Løbende kontrol af bl.a. hæmatokrit (blodets tykkelse) er vigtigt for at forebygge komplikationer. Konklusion Testosteron er ikke kun et “performance-boost”; når det anvendes ansvarligt og under professionel vejledning som TRTeller anden hormonbehandling (HRT), kan det også være afgørende for hjertesundheden. Ved at opretholde sunde testosteronniveauer gennem en alsidig kost, regelmæssig motion, tilstrækkelig søvn og stresshåndtering styrkes både hormonsystemet og hjertet. Det er samtidigt altafgørende at huske, at testosteron alene ikke udgør en komplet TRT/HRT-behandling. For at sikre optimale resultater bør andre faktorer som præhormoner, infektioner, mineraler og vitaminer samt basal biokemi også vurderes. Som altid anbefales det at samarbejde med en kompetent sundhedsudbyder, der kan give en individuel vurdering af potentialet ved testosteronbehandling. Med den rette information og en proaktiv tilgang kan du trygt nyde godt af testosteronets positive effekter og minimere eventuelle risici, så du opnår et længere, sundere og mere energifyldt liv.
6. november 2023
Myte: Al kolesterol er skadeligt. Fakta: Visse typer kolesterol er nødvendige for god sundhed. Kroppen har brug for kolesterol til vigtige funktioner som produktion af hormoner og celleopbygning. Kolesterol transporteres i blodet af lipoproteiner.
Se Mere