Artikler – Lægeklinikken Hørsholm

LLLT-behandling: Hvad siger forskningen om laserterapi?

Mon, 29 Jun 2026 08:50:00 GMT

En faglig gennemgang af evidensen bag fotobiomodulation — og hvorfor høj dosis, rette bølgelængde og kraftigt udstyr er afgørende for resultatet.

EDTA-behandling ved åreforkalkning og tungmetalbelastning

Tue, 07 Apr 2026 12:13:56 GMT

EDTA-behandling ved åreforkalkning og tungmetalbelastning

En gennemgang af forskningen i chelationsbehandling ved åreforkalkning og tungmetalbelastning

EDTA-behandling (ethylendiamintetraeddikesyre) er en intravenøs chelationsbehandling, der binder metaller og calcium i kroppen og hjælper med at udskille dem via nyrerne. Behandlingen har været anvendt i årtier ved tungmetalforgiftning og undersøges stadig for sin rolle ved hjerte-kar-sygdom.

Vigtigt: EDTA erstatter ikke konventionel lægebehandling, medicin eller livsstilsændringer. Det skal altid vurderes og udføres under lægelig kontrol.

Hvad er EDTA, og hvordan virker det?

EDTA er en syntetisk aminopolykarboxylsyre, der fungerer som chelator – det vil sige, at det binder sig stærkt til metalioner som bly, cadmium, kviksølv og overskydende calcium.

Når EDTA gives intravenøst, danner det stabile komplekser med disse stoffer, som derefter udskilles gennem urinen. Dette kan potentielt:

Reducere oxidativt stress fra tungmetaller
Påvirke calciumaflejringer i karvæggene
Støtte endotelfunktionen (blodkarrenes inderside)

Oral EDTA har meget lav biotilgængelighed og anvendes derfor ikke klinisk til dette formål.

Symptomer på åreforkalkning

Smerter i benene ved gang, som forsvinder ved hvile
Trykken eller smerter i brystet ved anstrengelse

Åreforkalkning giver ofte ingen symptomer, før en blodåre er betydeligt forsnævret. Har du brystsmerter ved anstrengelse, skal du kontakte egen læge.

Hvad siger forskningen? De vigtigste studier

Her er fire relevante studier om EDTA-chelation:

TACT-studiet (2013) – JAMA
Stort dobbeltblindet RCT med 1.708 patienter efter hjerteinfarkt. EDTA-behandling gav en 18 % relativ reduktion i det sammensatte kardiovaskulære endpoint (død, nyt infarkt, slagtilfælde, revaskularisering eller angina-indlæggelse). Effekten var særligt markant hos diabetikere (41 % reduktion). Forskerne peger på udrensning af toksiske metaller som en mulig mekanisme.
TACT – diabetiker-subanalyse (2014) – Circulation: Cardiovascular Quality and Outcomes
Hos de 633 diabetikere i TACT-studiet var der 41 % færre kardiovaskulære events og 43 % lavere dødelighed. Number-needed-to-treat var 6,5 over 5 år i denne højrisikogruppe.
TACT2-studiet (2024) – JAMA
Replikationsstudie med 959 diabetikere efter hjerteinfarkt. Her sås ingen signifikant reduktion i kardiovaskulære events (HR 0,93). Til gengæld faldt blod-bly-niveauet med 61 %.
Dosis-eskaleringsstudie om metaludskillelse (Schilling et al., 2025) – Metallomics
Lille studie med 10 frivillige, der viste dosisafhængig udskillelse af bly (op til 3.300 % stigning), cadmium og andre metaller. Mindre tab af essentielle mineraler ved lave doser.

Opsummering af evidensen:
EDTA har dokumenteret evne til at fjerne tungmetaller (især bly og cadmium) effektivt. Den kliniske effekt på åreforkalkning og hjerte-kar-events er mest tydelig i det første TACT-studie (især hos diabetikere), mens TACT2 ikke kunne gentage denne gevinst. En effekt på åreforkalkning er derfor ikke dokumenteret, og EDTA-behandling indgår ikke i de officielle anbefalinger for behandling af hjerte-kar-sygdom.

Hvordan foregår en EDTA-behandling?

Behandlingen gives som en langsom intravenøs infusion (typisk 3 timer). Den kombineres ofte med magnesium og C-vitamin for at støtte kroppen. Antallet af behandlinger aftales individuelt, og lægen vurderer løbende, om der er grund til at fortsætte.

Før opstart kræves en grundig lægelig vurdering inklusive sygehistorie, blodprøver og nyrefunktion. Under forløbet monitoreres elektrolytter, nyrefunktion og klinisk tilstand.

Er EDTA-behandling sikker?

Mulige bivirkninger er bl.a. træthed, hovedpine, kvalme, midlertidigt blodtryksfald og lavt calcium i blodet. Behandlingen kan også påvirke nyrerne. Alvorlige komplikationer er sjældne ved korrekt dosering og overvågning.

Bemærk: EDTA må aldrig gives uden lægelig kontrol. Forkert brug (fx forkert type EDTA) har i sjældne tilfælde medført alvorlige problemer.

Kan EDTA erstatte anden behandling?

Nej. EDTA kan ikke erstatte:

Livsstilsændringer (kost, motion, rygestop)
Konventionel medicinsk behandling (blodtryksmedicin, kolesterolsænkende, blodfortyndende osv.)
Eventuel nødvendig karkirurgi

Den oversete faktor i kirurgi

Wed, 25 Mar 2026 07:09:22 GMT

Den oversete faktor i kirurgi

Af Richard Z. Cheng, MD, PhD Chefredaktør, Orthomolecular Medicine News Service (OMNS)

Abstract

Hvert år udføres millioner af kirurgiske indgreb globalt. Når der opstår komplikationer eller forsinket heling, tilskrives det typisk infektion, patientens alder eller tekniske forhold. Men kirurgi er grundlæggende en kontrolleret biologisk skade. Heling afhænger ikke kun af kirurgisk kunnen, men også af patientens systemiske biokemiske miljø – herunder redox-balance, mikronæringsstatus, endotelfunktion, metabolisk kontrol og koagulationsfysiologi.

Osseointegration ved tandimplantater giver en særlig synlig model for dette princip. Svigt i integration afspejler ofte nedsat knoglebiologi ud over mekaniske faktorer. Denne artikel gennemgår centrale orthomolekylære faktorer i kirurgisk heling og foreslår en systembaseret tilgang til optimering før og efter operation.

Den oversete faktor i kirurgi

Kirurgi udløser:

Akut oxidativ stress
Aktivering af inflammatoriske kaskader
Aktivering af koagulationssystemet
Endotelial påvirkning
Remodellering af kollagenmatrix
Øget mitokondriel ATP-efterspørgsel

Heling er derfor en redox-reguleret, næringsstofafhængig biologisk proces – ikke blot en teknisk begivenhed.

Overdreven oxidativ stress hæmmer fibroblastfunktion, kollagendannelse, angiogenese og osteoblastaktivitet [1, 2]. Samtidig er fysiologisk redox-signalering nødvendig for reparation. Det afgørende spørgsmål er, om patienten har tilstrækkelig reduktionskapacitet til at håndtere den oxidative belastning.

Et udbredt systemisk problem

Systemiske mangler er almindelige:

Lavt vitamin D (serum 25(OH)D under 30 ng/ml, ca. 75 nmol/l) ses hos anslået 50–80 % af voksne globalt [3]. Nogle forskere mener, at optimale niveauer for immun- og muskuloskeletal sundhed ligger mellem 40–60 ng/ml eller højere [4–6]. Det er dog omdiskuteret: Sundhedsstyrelsen regner en værdi over 50 nmol/l (20 ng/ml) som tilstrækkelig.
Magnesiumindtaget ligger under anbefalet niveau hos en stor del af befolkningen [7].
Over en tredjedel af voksne i USA har prædiabetes eller diabetes, hvilket hæmmer sårheling [8].
Tidlig svigt af tandimplantater ligger typisk på 2–10 % afhængigt af risikofaktorer [9], ofte uden tekniske fejl.

Disse data indikerer, at kirurgisk biologi – ikke kun teknik – kræver langt større fokus.

Hvad orthomolekylær medicin tilfører kirurgi

Orthomolekylær medicin fokuserer på at optimere koncentrationer af stoffer, der naturligt findes i kroppen. Kirurgi øger behovet for:

Antioxidanter
Kollagen-cofaktorer
Regulatorer af knoglemetabolisme
Mitokondrielle næringsstoffer

“Normale laboratorieværdier” er ikke nødvendigvis optimale for heling. Kirurgisk stress kan afsløre skjulte mangler.

Vitamin C: Kollagen og strukturel integritet

Vitamin C er nødvendigt for:

Hydroxylering af prolin og lysin
Stabilisering af kollagen
Endotelfunktion
Osteoblast-differentiering

Mangel medfører nedsat sårheling og øget blødning [10-13].

Ved knogleheling og implantatintegration dannes først en kollagenmatrix før mineralisering. Uden tilstrækkeligt vitamin C kompromitteres denne struktur. Studier viser, at tilskud kan understøtte knogleheling og reducere oxidativ stress postoperativt [14].

Vitamin D: Osteoimmunologi og integration

Vitamin D regulerer:

Osteoblastaktivitet
Osteoklastsignalering
Antimikrobielle peptider
Immunrespons

Lavt vitamin D er associeret med øget risiko for implantatsvigt [15, 16].

Vitamin D-mangel forstyrrer RANKL/OPG-balancen og forsinker knoglemodning.

Magnesium og Vitamin K2: Kvaliteten af mineralisering

Knogle er ikke blot calciumaflejring. Det kræver:

Magnesium-afhængig ATP til osteoblaster
Vitamin K-afhængig aktivering af osteocalcin og matrix Gla-protein

Data viser:

Næsten halvdelen indtager for lidt magnesium [17]
Udbredt mangel på essentielle næringsstoffer (vitamin D, C, E, A og zink) [18]

Magnesiummangel hæmmer knogledannelse og øger inflammation [19]. Vitamin K-styrede proteiner sikrer korrekt mineralisering og forhindrer forkalkning [20].

Glukose, insulinresistens og kollagenskade

Hyperglykæmi medfører:

Nedsat immunfunktion
Dårlig kollagendannelse
Hæmmet angiogenese

AGEs (advanced glycation end-products):

Stivgør kollagen
Forstyrrer vævsremodellering [21, 22]

Selv mild insulinresistens er forbundet med forsinket heling og nedsat mikrocirkulation [23].

Kost, der stabiliserer blodsukker og reducerer insulinresistens, kan forbedre inflammation og endotelfunktion [24-26].

Endotelfunktion og mikrocirkulation

Heling kræver:

Iltlevering
Kapillær perfusion
Nitrogenoxid-signalering

Endoteldysfunktion hæmmer angiogenese og forsinker heling [27].

Kronisk inflammation er forbundet med hyperkoagulation og mikrocirkulatoriske forstyrrelser [28].

Tandimplantater: En synlig model for systemisk biologi

Osseointegration kræver:

Kollagenmatrix
Osteoblastaktivitet
Kontrolleret inflammation
Tilstrækkelig mikrocirkulation
Balanceret mineralisering

Alle processer er systemisk regulerede.

Implantatsvigt kan afspejle biologiske mangler frem for tekniske fejl. Succes afhænger af metabolisk sundhed, rygning, diabeteskontrol og vitamin D-status [9, 15, 16].

Et orthomolekylært optimeringsframework

Præoperativt (2–4 uger)

Vurder vitamin D-status
Optimer blodsukker
Tilfør vitamin C (opdelt dosering)
Sikr tilstrækkeligt magnesium og vitamin K
Reducer rygning og ultra-forarbejdet kost
Støt endotelfunktion

Postoperativt (2–6 uger)

Oprethold antioxidantniveau
Understøt kollagensyntese
Sikr tilstrækkeligt protein
Monitorér blodsukker
Støt mikrocirkulation

Dette erstatter ikke kirurgisk teknik – det optimerer det biologiske miljø. Aftal altid kosttilskud før og efter en operation med kirurgen eller egen læge – især hvis du får blodfortyndende medicin. Vitamin K kan fx påvirke virkningen af visse typer blodfortyndende medicin.

Mod et systembaseret kirurgisk paradigme

Moderne medicin opdeler specialer – men biologien gør ikke.

Hvis heling er biokemisk, er kirurgiske resultater fundamentalt systemiske.

Dental implantologi viser, at osseointegration ikke er hardware – men levende biologi.

Fremtidens kirurgi ligger i optimering af det systemiske miljø.

De beskrevne koncepter præsenteres også ved ICBI Global Congress 2026 (Zürich, 21.–24. oktober)
https://icbi-foundation.org

Referencer

Sen, C.K. Wound Repair Regen 2009
Cano Sanchez, M. et al. Antioxidants 2018
Dunlop, E. et al. J Public Health 2025
Holick, M.F. NEJM 2007
McDonnell, S.L. et al. PLoS One 2016
Grant, W.B. et al. Nutrients 2025
Costello, R.B. et al. Nutrients 2025
NIDDK Diabetes Statistics

Chrcanovic, B.R. et al. J Oral Rehabil 2014. Referencerne 10–28 findes i den oprindelige artikel fra Orthomolecular Medicine News Service.

Middelhavskosten – myte, fakta eller videnskab?

Mon, 16 Mar 2026 08:55:00 GMT

Middelhavskosten – myte, fakta eller videnskab?

Enkle kostråd til et langt og sundt liv

Middelhavskosten bliver ofte fremhævet som en af de sundeste kostformer i verden. Men hvad betyder den egentlig i praksis? Mange forestiller sig pasta i flødesauce, pizza, gelato og andre klassiske ferieretter fra Sydeuropa. I virkeligheden er den traditionelle middelhavskost noget helt andet.

Den bygger på enkle, naturlige råvarer og en livsstil, hvor maden er frisk, lokal og overvejende plantebaseret.

Hvad middelhavskosten egentlig er

Den klassiske middelhavskost stammer fra traditionelle landdistrikter i Sydeuropa, Nordafrika og Mellemøsten før industrialiseringen af fødevarer.

Den består typisk af:

grøntsager
bælgfrugter
frugt
nødder
olivenolie
fuldkorn
fisk
friske urter

Derimod indgår følgende kun sjældent:

hvidt mel
sukker
fløde
stærkt forarbejdede fødevarer
store mængder rødt kød
friturestegt mad

Kort sagt: enkel, naturlig mad lavet fra bunden.

Den simple tommelfingerregel

En god huskeregel er det, som ernæringsforfatteren Michael Pollan kalder:

“Spis ikke noget, som din oldemor ikke ville genkende som mad.”

Det betyder:

undgå ultraforarbejdede produkter
undgå lange ingredienslister
vælg råvarer frem for fabriksfremstillede produkter

Mange af de mennesker i verden, der lever længst (de såkaldte Blue Zones), spiser netop sådan.

Hvorfor moderne “mirakeldieter” sjældent virker

Der findes i dag utallige diæter, som lover bedre helbred eller hurtigt vægttab:

paleo
detox
blodtype-diæter
ekstreme lavkulhydratkure
kortvarige crash-diæter

Problemet er ofte:

manglende videnskabelig dokumentation
ubalanceret næringsindtag
kortvarige resultater
risiko for bivirkninger

Middelhavskosten adskiller sig ved at være baseret på menneskers faktiske levevis gennem generationer, ikke på en kunstigt designet diæt.

Hvad forskningen viser

Store epidemiologiske studier har gennem årtier undersøgt kost og sundhed i forskellige befolkninger.

Et af de mest kendte er Seven Countries Study, som viste klare sammenhænge mellem:

kostmønster
livsstil
hjerte-kar-sygdomme
dødelighed

Senere studier har vist, at personer der følger en traditionel middelhavskost har:

lavere risiko for hjerte-kar-sygdom
lavere risiko for type 2-diabetes
lavere risiko for visse former for demens
lavere samlet dødelighed

Middelhavskosten er mere end mad

Forskere understreger i dag, at det ikke kun er kosten, der forklarer de gode resultater.

Livsstilen spiller en stor rolle:

daglig fysisk aktivitet
stærke sociale relationer
mindre stress
tid i naturen
gode søvnvaner
fælles måltider

Kosten fungerer derfor bedst som en del af en samlet livsstil.

Sådan kan du bruge principperne i Danmark

Du behøver ikke spise italiensk eller græsk mad for at følge principperne . Det vigtigste er at bruge lokale råvarer med samme ernæringsprincipper.

Fokusér på:

friske grøntsager
fuldkorn
fisk
bælgfrugter
nødder
gode fedtkilder som olivenolie
minimal forarbejdning

Det er netop tanken bag den såkaldte nordiske kost, som bygger på samme principper.

Praktiske kostråd inspireret af middelhavskosten

1. Spis mest planter

grøntsager til hvert måltid
bælgfrugter flere gange om ugen
frugt som snack

2. Brug gode fedtstoffer

olivenolie som primær fedtkilde
nødder og frø

3. Spis fisk regelmæssigt

gerne 2–3 gange om ugen

4. Begræns forarbejdede fødevarer

undgå ultraforarbejdede produkter
lav mad fra bunden

5. Spis mindre rødt kød

brug det som tilbehør, ikke hovedbestanddel

6. Spis sammen med andre

måltider bør være rolige og sociale

7. Bevæg dig dagligt

gåture, cykling og naturlig aktivitet

Den vigtigste pointe

Middelhavskosten virker ikke som en hurtig kur.

Den virker fordi den er en langsigtet livsstil, der kombinerer:

naturlig mad
fysisk aktivitet
socialt fællesskab
lavere stress

Som professor i forebyggende medicin David Katz formulerer det:

Middelhavskosten virker, fordi den bygger på ægte mad, primært planter, og fordi den giver både sundhed og livsglæde.

Histamin – Mere end et stof ved allergi

Fri, 25 Apr 2025 06:03:26 GMT

Histamin fungerer både som et hormon, et signalstof i immunforsvaret og en neurotransmitter i hjernen. Histamin er sat i forbindelse med mange tilstande, herunder migræne, overskud af mavesyre, POTS, fibromyalgi, ME/CFS, menstruationssmerter, PMD, »hjernetåge« og hypermobilitet, men sammenhængene er kun delvist undersøgt. Histamin påvirker både immunsystem, nervesystem, fordøjelse og kredsløb.

Selvom histamin ofte kun omtales i forbindelse med allergiske reaktioner, peger nyere forskning på, at histamin også kan spille en rolle ved en række andre tilstande. Effekten af histamin beror på, hvilken histaminreceptor (H1, H2, H3 eller H4) der aktiveres. Derfor kan det have meget forskellige virkninger i eksempelvis hjerte, hud, tarme, mavesæk, lunger eller hjerne.

Symptomer på for højt histamin

Symptomerne på for meget histamin er uspecifikke og kan have mange andre årsager. Får du pludselig hævelse af læber, tunge eller svælg eller besvær med at trække vejret, skal du ringe 112. Her er nogle tilstande, der i litteraturen sættes i forbindelse med histamin:

• Migræne

• For meget mavesyre og refluks

• Fibromyalgi

• Kroniske smerter

• Menstruationssmerter, præmenstruel dysfori (PMD) og endometriose

• Kognitive problemer eller “hjernetåge”

• Åndenød (dyspnø)

• Kløe og nældefeber

• Rhinitis (tilstoppet eller løbende næse)

• Rødmen og rosacea

• Lavt blodtryk

• Høj puls eller uregelmæssig hjerterytme

• Kronisk træthedssyndrom (ME/CFS)

• Hypermobilitet

• Hævelser (især i læber, tunge eller svælg)

• Fordøjelsesproblemer som diarré og oppustethed

• Kvalme og opkast

• Ehlers-Danlos Syndrom (EDS)

• Posturalt ortostatisk takykardisyndrom (POTS)

• Long Covid

Histaminintolerance, MCAS og mastocytose

For at forstå, hvordan histamin kan udløse så mange forskellige symptomer, er det vigtigt at kende forskellen mellem histaminintolerance , mastcelleaktiveringssyndrom (MCAS) og mastocytose .

Histaminintolerance

• Definition : Opstår, når der ophobes for meget histamin i kroppen, fordi det ikke nedbrydes korrekt, eller fordi der dannes for meget.

• Årsag : Lav aktivitet af enzymerne DAO (diaminoxidase) og HNMT (histamin-N-methyltransferase), som er ansvarlige for at nedbryde histamin.

• Forværrende faktorer :

o Histaminrige fødevarer (fx fermenterede produkter, rødvin, chokolade, tomater).

o Tarmdysbiose, hvor visse bakterier danner ekstra histamin.

o Hormonelle udsving (fx højere østrogen i forhold til progesteron).

o Langvarig stress, som øger histaminfrigivelsen fra mastceller og mindsker enzymaktivitet.

Mastcelleaktiveringssyndrom (MCAS)

• Definition : En mere kompleks immunologisk tilstand, hvor mastceller frigiver store mængder histamin og andre inflammatoriske stoffer helt ureguleret.

• Følger : Systemisk inflammation, der kan påvirke flere organer samtidig.

• Mulige sammenhænge (omdiskuteret) :

o Autoimmune sygdomme

o Hypermobilitet og bindevævslidelser (fx EDS)

o POTS og andre former for dysautonomi

o ME/CFS

Mastocytose

• Definition : Her ses et markant øget antal mastceller i kroppen, ofte grundet en mutation i cKIT-receptoren, som styrer mastcellers vækst.

• Typiske ophobningssteder: Hud, knoglemarv og mave-tarmsystem.

• Bemærkning : Selvom symptomerne kan minde om dem ved MCAS, er mastocytose mere sjælden og knyttet til selve mængden af mastceller.

Histamin og udvalgte lidelser

Migræne

Histamin kan udvide blodkar og bidrage til inflammation. Mange migrænepatienter oplever, at histaminrige fødevarer eller hormonelle svingninger kan fremprovokere anfald.

For meget mavesyre og refluks

Histamin stimulerer mavesyreproduktion via H2-receptorer i mavesækken. For høje histaminniveauer kan dermed give overskud af mavesyre og refluks.

POTS og hjertekredsløb

Ved POTS slår hjertet for hurtigt, når man rejser sig op. Histamin dilaterer blodkarrene og kan derfor medføre et fald i blodtrykket, hvilket forværrer symptomer som svimmelhed og træthed.

Fibromyalgi og ME/CFS

Nogle studier tyder på øget mastcelleaktivitet hos personer med fibromyalgi eller kronisk træthedssyndrom, men det er usikkert, hvilken betydning det har for symptomerne.

Menstruationssmerter, PMD og endometriose

Østrogen fremmer frigivelse af histamin og hæmmer dets nedbrydning, mens progesteron gør det modsatte. Dette kan forstærke menstruationssmerter samt symptomer ved PMD og endometriose.

’Vathjerne’

Mennesker med histaminintolerance eller MCAS beskriver ofte hjernetåge og udmattelse. Årsagen er ikke klarlagt.

Hypermobilitet og EDS

Mastceller er rigelige i bindevæv, og ved overdreven histaminfrigivelse kan der opstå smerter, hævelser og øget følsomhed i muskler og led, hvilket kan forværre generne ved hypermobilitet og EDS.

Myter om kolesterol

Mon, 06 Nov 2023 11:35:44 GMT

Myte: Al kolesterol er skadeligt.

Fakta: Visse typer kolesterol er nødvendige for god sundhed. Kroppen har brug for kolesterol til vigtige funktioner som produktion af hormoner og celleopbygning. Kolesterol transporteres i blodet af lipoproteiner.

To typer lipoproteiner bærer kolesterol i kroppen: lavdensitetslipoprotein (LDL), nogle gange kaldet "dårligt" kolesterol, og højdensitetslipoprotein (HDL), eller "godt" kolesterol.

Når kroppen har for meget LDL-kolesterol, kan det ophobes i blodkarrenes vægge. Denne opbygning kaldes plak.

HDL, eller "godt" kolesterol, transporterer kolesterol tilbage til leveren, som derefter udskiller det fra kroppen. Høje niveauer af HDL-kolesterol kan mindske risikoen for hjertesygdom og slagtilfælde.

Som dine blodkar opbygger plak over tid, indsnævres karrenes indre. Denne indsnævring kan begrænse og til sidst blokere blodstrømmen til og fra dit hjerte og andre organer. Når blodstrømmen til hjertet blokeres, kan det føre til angina (brystsmerter) eller et hjerteanfald.

Læs mere om LDL- og HDL-kolesterol her

Myte: Jeg ville kunne mærke det, hvis jeg havde forhøjet kolesterol.

Fakta: Der er normalt ingen advarselsskilte for forhøjet kolesterol. Du er måske ikke klar over, at dine kolesterolniveauer er usunde, før det er for sent - når du får et hjerteanfald eller slagtilfælde. Derfor er det vigtigt at få målt sit kolesterol. Tal med din læge om, hvor ofte det er relevant for dig.

Lejlighedsvis udvikler nogle mennesker gullige knopper på huden kaldet xanthomer, der er aflejringer rig på kolesterol. Mennesker med xanthomer kan have forhøjede kolesterolniveauer.

Myte: At spise fødevarer med meget kolesterol vil ikke øge mine kolesterolniveauer.

Fakta: Det kan være kompliceret. Vi ved, at fødevarer med meget kolesterol normalt også har meget mættet fedt. Mættede fedtstoffer kan øge dine kolesterolniveauer, så det er bedst at vælge fødevarer, der er lavere på mættede fedtstoffer. Fødevarer af animalsk oprindelse, herunder oksekød, smør og ost, har meget mættede fedtstoffer.

I stedet bør du forsøge at spise fødevarer, der indeholder masser af fibre, som havregryn og bønner, og sunde umættede fedtstoffer, som avocado, olivenolie og nødder.

Tal med din læge eller med os i Lægeklinikken Hørsholm om måder at styre dit kolesterol på.

Myte: Jeg kan ikke gøre noget for at ændre mine kolesterolniveauer.

Fakta: Der er mange ting, du kan gøre for at forbedre dine kolesterolniveauer og holde dem inden for et sundt interval!

Få målt dit kolesterol – tal med din læge om, hvor ofte.

Træf sunde madvalg. Begræns indtaget af mad med højt indhold af mættet fedt, og vælg madvarer, der naturligt indeholder masser af fibre og umættet fedt. Læs mere om sund kost på Fødevarestyrelsens side altomkost.dk.

Vær aktiv hver dag. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive med moderat intensitet mindst 30 minutter om dagen.

Ryg ikke og brug ikke tobaksprodukter. Rygning beskadiger dine blodkar, fremskynder åreforkalkning og øger markant risikoen for hjertesygdom. Hvis du ikke ryger, skal du ikke starte. Hvis du ryger, vil at stoppe sænke risikoen for hjertesygdom.

Tal med dit sundhedsteam om måder at styre dit kolesterol på. Hvis du får medicin til at styre dit kolesterol, skal du tage dem, som de er ordineret.

Kend din familiesundhedshistorie. Hvis dine forældre eller andre nære familiemedlemmer har forhøjede kolesterolniveauer, bør du sandsynligvis blive testet oftere. Du kan have en tilstand kaldet familiær hyperkolesterolæmi (FH).

Myte: Jeg har ikke brug for statiner eller andre medicin til mit kolesterol. Jeg kan styre mit kolesterol med kost og motion.

Fakta: Selvom mange mennesker kan opnå gode kolesterolniveauer ved at træffe sunde kostvalg og få tilstrækkeligt med fysisk aktivitet, kan nogle mennesker også have brug for medicin kaldet statiner til at sænke deres kolesterolniveauer. Retningslinjer antyder også, at andre lægemidler ud over statiner kan være nødvendige for at kontrollere kolesterolniveauer.

Personer, der muligvis har brug for statiner eller anden medicin til at styre kolesterolniveauer, inkluderer følgende:

Mennesker med FH eller mennesker med meget høje niveauer af "dårligt" kolesterol. FH er en genetisk tilstand, der forårsager meget høje niveauer af LDL ("dårligt") kolesterol, der begynder i en ung alder. Hvis det forbliver ubehandlet, vil kolesterolniveauer fortsætte med at blive værre. Dette øger betydeligt risikoen for hjertesygdom, hjerteanfald og slagtilfælde i en ung alder.

Mennesker med hjerte-kar-sygdom (CVD). Mennesker med CVD kan allerede have indsnævrede arterier på grund af for meget plak. Medicin, der sænker kolesterolniveauer, kan hjælpe med at reducere risikoen for hjerteanfald eller slagtilfælde.

Mennesker med diabetes. Type 2-diabetes sænker niveauerne af HDL ("godt") kolesterol og hæver niveauerne af "dårligt" kolesterol. Denne kombination øger din risiko for hjertesygdom og slagtilfælde.

Andre grupper af mennesker kan også have brug for medicin til at styre deres kolesterol, herunder personer med høj risiko for CVD. Tal altid med dit sundhedsteam om de bedste måder at styre dit kolesterol på.

Hvad er LDL- og HDL-kolesterol samt triglycerider?

Mon, 06 Nov 2023 11:25:03 GMT

Hvad er LDL- og HDL-kolesterol samt triglycerider?

Kolesterol cirkulerer i blodet på proteiner kaldet "lipoproteiner." To typer lipoproteiner transporterer kolesterol rundt i kroppen:

LDL (low-density lipoprotein) kolesterol, som nogle gange kaldes "dårligt" kolesterol, udgør størstedelen af din krops kolesterol. Høje niveauer af LDL-kolesterol øger din risiko for hjertesygdom og slagtilfælde.

HDL (high-density lipoprotein) kolesterol, som nogle gange kaldes "godt" kolesterol, absorberer kolesterol i blodet og transporterer det tilbage til leveren. Leveren udskiller det derefter fra kroppen. Høje niveauer af HDL-kolesterol kan mindske din risiko for hjertesygdom og slagtilfælde.

Når din krop har for meget LDL-kolesterol, kan LDL-kolesterolet ophobes på væggene i dine blodkar. Denne opbygning kaldes "plak" og kan forårsage sundhedsproblemer som hjertesygdom og slagtilfælde.

Hvad er triglycerider?

Triglycerider er en type fedt i dit blod, som din krop bruger som energi.

Kombinationen af høje niveauer af triglycerider med lav HDL og/eller høje LDL-kolesterolniveauer kan øge din risiko for sundhedsproblemer som hjerteanfald.

Hvilke værdier der er relevante for dig, afhænger af din samlede risiko for hjerte-kar-sygdom. Spørg din læge.

Hvordan reducerer jeg min risiko for højt kolesterol og triglycerider?

Du kan forebygge højt kolesterol og triglycerider ved at reducere risikofaktorer, der er inden for din kontrol. Du kan træffe sunde livsstilsvalg, såsom at vælge sundere fødevarer med mindre mættet fedt og stoppe med at ryge.

Hvis du allerede har høje LDL-kolesterol- og triglyceridniveauer, kan dit sundhedsteam anbefale medicin til behandling af høje kolesterol- og triglyceridniveauer samt livsstilsændringer for at reducere din risiko for hjertesygdom og slagtilfælde.

Hvis du allerede har lave niveauer af HDL-kolesterol, skal du tale med din læge om livsstilsændringer, der kan hjælpe med at øge dine niveauer.

At få tjekket dit kolesterol regelmæssigt er en vigtig måde at bevare kontrol over dit kolesterol på. Samarbejd med dit sundhedsteam om, hvor ofte du bør screenes.

Læs mere om kolesterol her

Alt du skal vide om kolesterol

Fri, 03 Nov 2023 14:04:32 GMT

Hvad er kolesterol?

Blodkolesterol er en voksagtig, fedtstoflignende substans, som dannes af din lever. Blodkolesterol er afgørende for god sundhed. Din krop har brug for det for at udføre vigtige opgaver, såsom at danne hormoner og fordøje fedtholdige fødevarer. Kroppen danner selv det kolesterol, den har brug for. Kostens indhold af mættet fedt påvirker kolesteroltallet mere end kostens indhold af kolesterol.

Kostkolesterol findes i animalske fødevarer, herunder kød, skaldyr, fjerkræ, æg og mejeriprodukter.

Hvad betyder blodkolesterolniveauer?

Kolesterol måles i millimol pr. liter (mmol/L). Når du går til en sundhedsperson for at få tjekket dit kolesterol, vil denne test (også kaldet en lipidprofil eller lipidskema) normalt kontrollere niveauerne af kolesterol og triglycerider i din krop.

Low-density lipoprotein (LDL) eller "dårligt" kolesterol. Høje niveauer af LDL-kolesterol kan føre til opbygning af plak i dine arterier og resultere i hjertesygdom eller slagtilfælde.

High-density lipoprotein (HDL) eller "godt" kolesterol. HDL kaldes "godt" kolesterol, fordi høje niveauer af det kan sænke din risiko for hjertesygdom og slagtilfælde.

Triglycerider, en type fedt i dit blod, som din krop bruger som energi. Kombinationen af høje niveauer af triglycerider med lavt HDL-kolesterol eller høje LDL-kolesterolniveauer kan øge din risiko for hjerteanfald og slagtilfælde.

Total kolesterol, den samlede mængde kolesterol i dit blod baseret på dine HDL-, LDL- og triglyceridetal.

Læs mere om LDL- og HDL-kolesterol samt triglycerider her

Hvad er forhøjet kolesterol?

For raske voksne anses et samlet kolesterol under 5 mmol/l og et LDL-kolesterol under 3 mmol/l normalt som ønskeligt. Har du hjerte-kar-sygdom, diabetes eller i øvrigt høj risiko, er målene lavere. Forhøjet kolesterol kaldes også hyperkolesterolæmi.

Tal med din læge om, hvordan du bedst kan sænke dit kolesterol.

Hvad er tegn og symptomer på forhøjet kolesterol?

Forhøjet kolesterol giver normalt ingen symptomer. Derfor er det vigtigt at få målt sit kolesterol.

At kende din kolesterolstatus kan hjælpe dig med at bevare kontrol over din sundhed.

Hvad forårsager forhøjet kolesterol?

Visse helbredstilstande som type 2-diabetes og fedme kan øge din risiko for forhøjet kolesterol. Livsstilsfaktorer som at spise en kost med meget mættet fedt og transfedt og mangel på fysisk aktivitet kan også øge din risiko for forhøjet kolesterol. Nogle mennesker med en familiehistorie med forhøjet kolesterol kan også være i risiko for forhøjet kolesterol. Alle disse faktorer kaldes "risikofaktorer."

Du kan ikke kontrollere nogle af disse risikofaktorer som din alder eller din families historie. Men du kan tage skridt til at mindske din risiko for forhøjet kolesterol ved at ændre ting, du kan kontrollere.

Hvilke problemer forårsager forhøjet kolesterol?

Som kolesterol (plak) opbygges i arterierne, begynder arterierne at indsnævre, hvilket mindsker eller blokerer blodgennemstrømningen.

Forhøjet blodkolesterol kan føre til opbygning af "plak" på arteriernes vægge (en type blodkar).

Når plak bygger sig op over tid, indsnævres arteriernes indre. Denne indsnævring kan blokere blodgennemstrømningen til og fra hjertet og andre organer. Når blodgennemstrømningen til hjertet blokeres, kan det give brystsmerter (angina pectoris) eller en blodprop i hjertet (hjerteinfarkt).

Der findes en del myter om kolesterol, og om dem kan du læse her

Flåt

Wed, 27 Sep 2023 14:01:11 GMT

Fakta om flåter

Flåter trives i mørke og fugtige omgivelser, især i skove og højt græs. De trives i både nåle- og løvskove. Flåter forekommer hovedsageligt mellem marts og november, når temperaturen er over 5 grader Celsius.

Flåten lever i 2-3 år og gennemgår tre forskellige stadier i sin udvikling: larve, nymfe og endelig voksen flåt. For at komme videre fra et stadium til det næste er den nødt til at suge blod for at udvikle sig. Dens værter er hovedsageligt mus, fugle og rådyr, men også andre pattedyr og nogle gange mennesker. En fuldvoksen flåt er 3-4 mm lang. Vores mest almindelige art af flåt er Ixodes ricinus, som ikke har øjne, men som kan registrere bevægelse, kuldioxid og lugt. Den kan således mærke og gribe fat i pelsen på et værtsdyr, der passerer.

Flåten bider sig fast i værten, hvorefter den suger blod i op til en uge. Når den er færdig med at suge, slipper den og falder ned på jorden, hvorefter den kan udvikle sig til næste stadie. Larven ligner en tæge, men er meget lille, ca. 0,5 mm lang. Nymfen er ca. 1 mm og den voksne flåt er 3-4 mm lang. Den voksne hun suger blod for tredje og sidste gang og lægger derefter op til 2000 æg, før hun dør. Et par uger senere klækkes æggene, og processen begynder forfra med disse nye larver.

Inden flåten begynder at suge blod, drypper den lidt spyt i bidsåret. Spyttet indeholder et bedøvende middel, så du ikke kan mærke biddet. Mange mennesker, der får en infektion efter et flåtbid, ved ikke engang, at de er blevet bidt. Spyttet indeholder også et stof, der forhindrer blodet i at størkne.

Hvis du bliver bidt af en flåt

Efter et flåtbid vil din hud normalt være lidt rød og kløe i et par dage, hvorefter det normalt forsvinder af sig selv. Hvis du har en flåt, er det vigtigt at fjerne den så hurtigt som muligt, da den kan bære sygdomme, og risikoen for at få dem stiger, jo længere tid flåten suger blod. Risikoen for smitte med borrelia stiger, når flåten har siddet i mere end et døgn. TBE-virus kan derimod overføres kort efter biddet.

Flåter er ikke insekter

Overrasket? Flåter er faktisk spindlere, hvilket betyder, at de er tættere beslægtet med edderkopper, end de er til fluer eller myg. Flåter ligner endda meget edderkopper: De har fire par ben, ingen antenner, og – vigtigst af alt – flyver eller hopper de heller ikke. I stedet, når flåter er klar til at spise, slår de normalt lejr på græsstrå eller andet løv, hvor de venter på, at et menneske eller et dyr kommer til dem. Det er en strategi, som CDC kalder "questing". Ved at bruge deres tredje og fjerde benpar til stabilitet strækker flåter deres første sæt ben og låser sig fast på den intetanende vært; derfra kan nogle flåter kravle rundt, indtil de finder et tyndt hudområde nær et lille blodkar, hvor det er lettere at udvinde blod.

Ikke alle med borreliose får udslæt

Ikke alle, der smittes med borrelia, får den røde ring (erythema migrans). Borreliose kan også vise sig senere, oftest som påvirkning af nerverne (neuroborreliose) med fx smerter, lammelser eller hovedpine, og sjældnere som påvirkning af led, hud eller hjerte.

Fjern flåten

Sørg for at fjerne eventuelle flåter med det samme. Du må ikke kradse i flåten, og man skal helst ikke bade, før du har fjernet flåten. Forsøg ikke at hælde noget over flåten for at kvæle den, da det kan få den til at kaste op, hvilket kan overføre borrelia-bakterier til huden og øge risikoen for infektion.

Når du fjerner en flåt, skal du gøre følgende:

Fjern flåten forsigtigt og om muligt helt. Brug venligst en flåtslynge eller flåttang. Dæk under ingen omstændigheder flåten til med lim, olie eller lignende før fjernelse. Jo hurtigere skovflåten fjernes, jo mindre sandsynlighed er der for at overføre flåtbårne infektioner.
Vask såret med vand og sæbe.

Hold øje med huden på det sted, hvor du er blevet bidt, i løbet af de næste par uger. Kontakt egen læge, hvis der opstår en rød ring efter 1-4 uger, eller hvis du får feber, hovedpine eller andre symptomer. Hvis du oplever alvorlig hovedpine, nakkestivhed, ansigtslammelse eller andre symptomer på lammelse et stykke tid efter et flåtbid, skal du straks kontakte egen læge eller lægevagten.

Kontroller altid kroppen efter en tur i naturen. De kan være meget små og skjuler sig godt.

Sygdomme, der spredes af flåter

Der findes flere sygdomme, der kan spredes af flåter. De mest almindelige i Danmark er borreliose og TBE (flåtbåren hjernebetændelse). TBE er forårsaget af en virus, mens borrelia skyldes en bakterie.

TBE forekommer kun i bestemte områder – i Danmark især på Bornholm og enkelte steder på Sjælland. Bor du i eller besøger du disse områder, kan det være relevant at blive vaccineret mod TBE. Kun en meget lille del af flåterne bærer TBE-virus, men smitten kan overføres, så snart flåten bider. TBE er en virussygdom, der kan forårsage betændelse i hjernen og/eller hjernehinderne. De første tegn er vage og viser sig i form af ret normale symptomer som hovedpine, muskelsmerter, træthed og feber. De fleste kommer sig over sygdommen af sig selv, og de bliver helt raske, men hos omkring en tredjedel af dem, der får symptomer, kommer der en anden fase, hvor virus angriber hjernen eller hjernehinderne.

Borreliose er en bakteriesygdom. Det er ikke muligt at vaccinere mod borreliose, men hvis du får borreliose, kan du blive behandlet med antibiotika. Kun en mindre del af flåterne bærer borrelia, og risikoen for at blive smittet efter et flåtbid er lille – især hvis flåten fjernes hurtigt. Det mest almindelige tegn på borreliose er en rød ring på huden (erythema migrans), som normalt opstår 1-4 uger efter biddet. Ringen giver sjældent kløe eller smerter. Borreliose kan også forårsage hovedpine eller smerter, der stråler ud til arme, nakke, ryg og ben.

Flåter kan også overføre bakterien Anaplasma, som giver sygdommen anaplasmose. Sygdommen er almindelig hos dyr, men mennesker har sjældent symptomer, selv om vi kan blive smittet.

Diagnose af borreliose

Det kan være svært at diagnosticere borreliose og det er der flere grunde til.

Infektionssygdommen udvikler sig i faser, den kan påvirke flere organer og udvikler sig forskelligt fra patient til patient.

Der findes flere typer Borrelia-bakterier og de har hver deres karakteristika. Derfor kan sygdomsbilledet variere alt efter, hvilken specifik Borrelia-bakterie, der er tale om.

Samtidig kan en person være udsat for flere flåtoverførte sygdomme på en gang også kaldt ko-infektioner.

Hertil kommer, at blodprøverne ikke kan påvise en infektion i sygdommens første uger. Det er også svært at skelne mellem en aktiv og en tidligere infektion. Den røde ring diagnosticeres derfor ud fra udseendet og behandles med penicillin – det kræver ikke blodprøver.

Skal flåten eller blodet testes?

Nej, som udgangspunkt ikke. Test af flåten indgår ikke i dansk standardudredning, og en positiv flåt betyder ikke, at du er smittet. Blodprøver lige efter et flåtbid kan heller ikke vise smitte, fordi antistofferne først dannes efter nogle uger. Hold i stedet øje med huden omkring bidstedet i de næste uger, og kontakt egen læge, hvis du får en rød ring eller andre symptomer.

Der er en bred vifte af flåtarter rundt om i verden.

Der anslås i øjeblikket at være omkring 900 arter af flåter rundt om i verden.

TARMSYGDOMME

Tue, 07 Feb 2023 13:38:10 GMT

Tarmen og mikrobiomet repræsenterer en vigtig aspekt af den samlede sundhed og velvære. Ubalancer inden for tarmmikrobiomet, kendt som dysbiose, kan føre til en række patologier og lidelser. Øget tarmgennemtrængelighed (såkaldt leaky gut), som fortsat er under udforskning, opstår, når tarmens slimhinde bliver kompromitteret, hvilket gør det muligt for skadelige stoffer at trænge ind i blodbanen, hvilket resulterer i betændelse og øget modtagelighed for infektioner.

Enzymmangel

Enzymmangel, såsom laktaseinsufficiens, kan også påvirke tarmen og producere symptomer som diarré og oppustethed. Infektioner, såsom Clostridium difficile (C. diff) og Helicobacter pylori (H. pylori), kan også fremkalde tarmrelaterede problemer. Malabsorption, eller evnen til ikke at kunne assimilere næringsstoffer fra mad ordentligt, kan også resultere i en række helbredsproblemer.

Crohns sygdom

Crohns sygdom og colitis ulcerosa er begge kroniske, inflammatoriske tarmsygdomme (IBD). Crohns sygdom kan give betændelse i hele mave-tarm-kanalen fra mund til endetarm, mens colitis ulcerosa giver betændelse og sår i tyktarmen og endetarmen. Cøliaki er en autoimmun lidelse, som gør, at immunsystemet angriber tyndtarmen, når gluten indtages.

Irritabel Tyktarm (IBS)

Irritabel tyktarm (IBS) er en almindelig tilstand, der påvirker tyktarmen og kan producere symptomer som mavesmerter, oppustethed og ændringer i tarmbevægelser. Selv om årsagen til IBS ikke er kendt, antages det, at det er relateret til dysbiose i tarmen og unormale muskelkontraktioner i tarmen.

Behandling af Tarmsygdomme

Holistiske og funktionelle medicinske tilgange til behandling af tarm- og mikrobiomsygdomme adopterer en omfattende og patientcentreret tilgang, der tager sig ikke kun af symptomerne, men også af årsagerne til tilstanden. Dette kan omfatte at tage hånd om livsstilsfaktorer som kost, stress og motion, samt at identificere og tage hånd om eventuelle underliggende ernæringsmæssige mangel eller ubalancer.

At tackle gut dysbiosis er en vigtig del af holistisk og funktionel medicin behandling for tarm- og mikrobiom sygdomme. Dette kan involvere brugen af probiotika og præbiotika for at forbedre balancen af gunstige bakterier i tarmmikrobiomet. Derudover kan interventioner såsom at undgå forarbejdede fødevarer, sukker og gluten, og at spise flere fiberrige frugter, grøntsager og fermenterede fødevarer anbefales for at forbedre tarmens sundhed.

For dem med lækage i tarmen, behandling kan involvere at tackle de underliggende årsager til tilstanden, såsom betændelse eller infektion, samt at reparere tarmens slimhinde ved hjælp af næringsstoffer som L-glutamin, zink og N-acetylglucosamin. For enzymmangler kan kosttilskud som lactase eller pancreas-enzymer anbefales for at forbedre kroppens evne til at fordøje visse fødevarer. I tilfælde af infektioner, såsom C. diff eller H. pylori, kan antibiotika ordineres sammen med probiotika og andre tarmstøttende kosttilskud for at hjælpe med at forhindre antibiotikarelateret diarré og for at genetablere en sund tarmmikrobiom.

For malabsorption kan behandling involvere at tackle underliggende problemer såsom næringsmangler eller gut dysbiosis, samt at bruge kosttilskud såsom HCL (hydrochloric acid) og pancreas-enzymer for at forbedre fordøjelsen og næringsoptagelsen.

Crohns sygdom og colitis ulcerosa behandles i samarbejde med sygehuset. Kost og tarmflora kan være et supplement. For cøliaki er den primære behandling en streng glutenfri kost, som kan forbedre symptomerne betydeligt og forhindre skade på tyndtarmen. For IBS kan behandling involvere at tackle underliggende gut dysbiosis, håndtere stress og tackle næringsmangler.

Det er vigtigt at bemærke, at hver persons behandlingsplan vil være forskellig og tilpasset deres specifikke behov og symptomer. En funktionel medicinsk praktisør kan arbejde sammen med patienten for at udvikle en omfattende behandlingsplan, der tager hånd om de underliggende årsager til tilstanden og hjælper med at forbedre den overordnede tarm- og mikrobiom sundhed.

Metaboliske sygdomme

Mon, 30 Jan 2023 10:48:40 GMT

Metaboliske sygdomme refererer til en gruppe af tilstande, der påvirker kroppens evne til at omsætte næringsstoffer og energi korrekt.

Disse sygdomme kan føre til en række symptomer og komplikationer, inklusiv vægtøgning eller vægttab, træthed og øget modtagelighed overfor infektioner. En af de mest almindelige metaboliske sygdomme er skjoldbruskkirtelfunktionsforstyrrelse, som kan manifestere sig som enten hypertyroidisme (en overaktiv skjoldbruskkirtel) eller hypotyroidisme (en underaktiv skjoldbruskkirtel).

Skjoldbruskkirtlen er en lille, sommerfuglformet kirtel placeret i halsen, der producerer hormoner, der regulerer kroppens metabolisme. 

Når skjoldbruskkirtlen er overaktiv, producerer den for meget skjoldbruskkirtelhormon, hvilket fører til symptomer som vægttab, hurtig hjerterytme og nervøsitet. Denne tilstand kaldes hypertyroidisme og kan skyldes tilstande som Graves' sygdom eller skjoldbruskkirtelknude.

På den anden side, når skjoldbruskkirtlen er underaktiv, producerer den for lidt skjoldbruskkirtelhormon, hvilket fører til symptomer som vægtøgning, træthed og kuldeintolerance. Denne tilstand kaldes hypotyroidisme og kan skyldes tilstande som Hashimoto's thyroiditis eller medfødt hypotyroidisme.

Der kan også opstå knuder i skjoldbruskkirtlen. De fleste knuder er godartede, men nogle skal undersøges nærmere for at udelukke kræft.

Symptomer på knuder i skjoldbruskkirtlen kan være en klump eller hævelse på halsen, hæshed eller synkebesvær. Mærker du en knude på halsen, skal du kontakte egen læge.

Behandling af metaboliske sygdomme, inklusiv skjoldbruskkirtelfunktionsforstyrrelse, vil variere afhængigt af den underliggende årsag og sværhedsgraden af tilstanden. 

Medikamenter kan ordineres til at erstatte eller undertrykke skjoldbruskkirtelhormonniveauer i tilfælde af hyper- eller hypotyroidisme.

Ved store knuder eller kræft i skjoldbruskkirtlen kan operation eller anden behandling på sygehus være nødvendig.

Det er vigtigt at konsultere en sundhedsprofessionel for korrekt diagnose og behandling.

Hashimoto

Mon, 30 Jan 2023 10:43:35 GMT

Hashimotos sygdom er en autoimmun sygdom, der påvirker skjoldbruskkirtlen. 

Denne sygdom kan føre til en underaktiv skjoldbruskkirtel (hypothyroidisme), hvilket kan resultere i symptomer som vægtøgning, træthed, kuldeintolerance og hårtab. 

Hashimoto er den hyppigste årsag til hypothyroidisme i de industrialiserede lande. 

Det skyldes, at kroppens immunsystem angriber skjoldbruskkirtlen, hvilket kan føre til en gradvis svækkelse af kirtlens evne til at producere hormoner. 

Hashimoto kan ofte behandles med medicin, der kan erstatte det manglende hormon, og kan hjælpe med at kontrollere symptomerne. 

Det er vigtigt at få regelmæssige check-ups og blodprøver for at overvåge skjoldbruskkirtelfunktionen, hvis man har Hashimoto.

Årsagen er ikke fuldt kendt, men arvelige faktorer spiller en rolle, og Hashimoto ses oftere hos personer med andre autoimmune sygdomme.

Funktionel medicin

Mon, 30 Jan 2023 10:39:02 GMT

Funktionel medicin er en innovativ og patientcentreret tilgang til sundhedspleje, der tager sigte på de underliggende årsager til sygdom og fremmer optimal trivsel. Det bygger på princippet om, at alle kroppens systemer er sammenkoblede, og at forståelse af de komplekse interaktioner mellem gener, miljø og livsstil er essentielt for at opnå optimal sundhed.

Funktionelle medicins praktikere bruger en omfattende, systemorienteret tilgang til at identificere og behandle de underliggende årsager til kronisk sygdom, i stedet for kun at håndtere symptomerne. Denne tilgang er baseret på de seneste videnskabelige undersøgelser og inkluderer en bred vifte af diagnostiske værktøjer og behandlinger, herunder genetik, ernæring, livsstilsændringer og lægemidler.

Funktionelle medicins praktikere arbejder tæt sammen med patienterne for at udvikle personlige behandlingsplaner, der tager hensyn til den enkelte patients medicinske historie, symptomer og nuværende sundhedstilstand, samt miljømæssige og livsstilsfaktorer, der kan bidrage til deres tilstand.

Målet med funktionel medicin er ikke kun at lindre symptomer og forbedre livskvaliteten, men også at forebygge fremtidige sundhedsproblemer ved at tackle de underliggende årsager til sygdom. Det har til hensigt at give patienterne mulighed for at tage et aktivt ansvar for deres egen sundhed og trivsel, og at give dem værktøjerne og støtten de har brug for.

Faste – hvad siger forskningen?

Tue, 01 Feb 2022 13:07:15 GMT

Hvad er faste:

Faste betyder, at man i en periode ikke indtager mad eller drikke med energi. Ved den mest almindelige form drikker man kun vand og eventuelt te eller kaffe uden sukker og mælk. Nogle tillader små mængder energi, fx lidt fløde eller olie. Faste uden væske (»tør faste«) frarådes, fordi den kan give væskemangel.

Får du medicin, fx mod diabetes eller forhøjet blodtryk, skal du aftale faste med din læge, før du begynder. Nogle typer medicin skal justeres under faste, fordi blodsukker eller blodtryk ellers kan blive for lavt. Børn og unge, gravide og ammende, undervægtige og personer, der har haft en spiseforstyrrelse, bør ikke faste.

Hvorfor faster man:

Man kan faste af mange grunde – fx for at tabe sig, af helbredsmæssige grunde eller af religiøse og spirituelle grunde.

Sådan kommer du i gang:

Start stille og roligt, fx ved at springe morgenmaden over eller ved at spise inden for et kortere tidsrum af dagen (tidsbegrænset spisning). Faster på mere end 72 timer bør kun ske efter aftale med en læge.

Hvad siger forskningen?

Studier af periodisk faste viser, at det kan give vægttab og hos nogle forbedre fx blodtryk, kolesterol og blodsukker. Vægttabet ser dog ud til at svare til det, man opnår med en almindelig kaloriebegrænset kost. Påstande om, at faste »heler« tarmen eller »sulter« skadelige bakterier, er ikke dokumenteret hos mennesker.

Kroppen har to store energilagre: kulhydrat og fedt. Under faste skifter stofskiftet gradvist fra at forbrænde kulhydrat til i højere grad at forbrænde fedt og danne ketonstoffer – det kaldes det metaboliske skift.

Hvornår skal man passe på?

Faste er ikke for alle. Det kan give hovedpine, svimmelhed og træthed, og ved lange faster er der risiko for at mangle næringsstoffer. Tager du medicin mod diabetes, særligt insulin, kan blodsukkeret blive farligt lavt. Tal derfor altid med din læge, før du faster, hvis du har en sygdom eller tager medicin.

Kroppen skal vænne sig til faste, og nogle har det svært i starten. Gør det derfor gradvist, fx ved at gøre dit spisevindue en time kortere ad gangen.

Litteratur

Faste og træning:

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32408718/

Faste og fedtprofil:

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32428841/

Vandfaste over flere dage:

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34414015/

Artikler – Lægeklinikken Hørsholm

LLLT-behandling: Hvad siger forskningen om laserterapi?

EDTA-behandling ved åreforkalkning og tungmetalbelastning

EDTA-behandling ved åreforkalkning og tungmetalbelastning

Hvad er EDTA, og hvordan virker det?

Symptomer på åreforkalkning

Hvad siger forskningen? De vigtigste studier

Hvordan foregår en EDTA-behandling?

Er EDTA-behandling sikker?

Kan EDTA erstatte anden behandling?

Den oversete faktor i kirurgi

Den oversete faktor i kirurgi

Af Richard Z. Cheng, MD, PhD Chefredaktør, Orthomolecular Medicine News Service (OMNS)

Abstract

Den oversete faktor i kirurgi

Et udbredt systemisk problem

Hvad orthomolekylær medicin tilfører kirurgi

Vitamin C: Kollagen og strukturel integritet

Vitamin D: Osteoimmunologi og integration

Magnesium og Vitamin K2: Kvaliteten af mineralisering

Glukose, insulinresistens og kollagenskade

Endotelfunktion og mikrocirkulation

Tandimplantater: En synlig model for systemisk biologi

Et orthomolekylært optimeringsframework

Præoperativt (2–4 uger)

Postoperativt (2–6 uger)

Mod et systembaseret kirurgisk paradigme

Referencer

Middelhavskosten – myte, fakta eller videnskab?

Middelhavskosten – myte, fakta eller videnskab?

Hvad middelhavskosten egentlig er

﻿ Den simple tommelfingerregel

Hvorfor moderne “mirakeldieter” sjældent virker

Hvad forskningen viser

Middelhavskosten er mere end mad

Sådan kan du bruge principperne i Danmark

Praktiske kostråd inspireret af middelhavskosten

Den vigtigste pointe

Histamin – Mere end et stof ved allergi

Myter om kolesterol

Hvad er LDL- og HDL-kolesterol samt triglycerider?

Alt du skal vide om kolesterol

Flåt

Fakta om flåter

Hvis du bliver bidt af en flåt

Flåter er ikke insekter

Ikke alle med borreliose får udslæt

Fjern flåten

Sygdomme, der spredes af flåter

Diagnose af borreliose

TARMSYGDOMME

Enzymmangel

Crohns sygdom

Irritabel Tyktarm (IBS)

Behandling af Tarmsygdomme

Metaboliske sygdomme

Hashimoto

Funktionel medicin

Faste – hvad siger forskningen?

Hvad er faste:

Hvorfor faster man:

Sådan kommer du i gang:

Hvad siger forskningen?

Hvornår skal man passe på?

Den simple tommelfingerregel